Økologer bliver dygtigere og dygtigere

NYHED: Antallet af økologiske landmænd, der overtræder øko-reglerne, faldt igen i 2006.

Der er stadig færre økologiske landmænd, der får anmærkninger fra myndighederne.

Plantedirektoratet har netop offentliggjort sin årsstatistik for 2006. Den viser, at kun 132 landmænd fik anmærkninger sidste år mod 191 i 2005. Det svarer til et fald fra 6,2 pct. af de økologiske bedrifter til 4,7 pct.

"Jeg tror, forklaringen er, at efterhånden som økologiske landmænd får større og større erfaring med tingene, så falder overtrædelsestendensen også. Det er jo et ganske omfattende regelsæt, og man kan godt forestille sig, at de nye overser et eller andet og derfor får en anmærkning," forklarer sektorchef i Plantedirektoratet Jesper Kaae.

Login