Denne uge på Fødevarer (5)

DET SKER: Fødevareministeren er til rådsmøde i Bruxelles. I Aarhus er der debatmøde om Natur- og Landbrugskommissionens arbejde, og NaturErhvervstyrelsen afholder igen i denne uge seminarer om ansøgningsrunden 2013. Læs mere her.

Ministeren
Mandag 28. januar er fødevareminister Mette Gjerskov (S) til rådsmøde i Bruxelles.

Onsdag 30. januar holder ministeren åbningstale på DGI-konferencen SMIL, som sætter fokus på sund mad i idrætslivet. Samme dag deltager ministeren i samråd i Fødevareudvalget. 

Torsdag 31. januar er Mette Gjerskov på besøg hos Videncenter for Landbrug, Agro Food Park, Aarhus. Hun besøger desuden Dansk Dyreværn i Tranbjerg, en dyrevelfærdskontrol under transport, og deltager i DI's vækstmøde i Vejle. 

Folketinget

Onsdag 30. januar er der samråd i Fødevareudvalget. 

Andre arrangementer
NaturErhvervstyrelsen afholder igen i denne uge seminarer om ansøgningsrunden 2013 for landbrugskonsulenter og landmænd. Tirsdag 29. januar er der seminar i Rebild, onsdag 30. januar afholdes seminariet i Kolding, og torsdag 31. januar holdes det sidste seminar i Holstebro. NaturErhvervstyrelsen vil informere deltagerne om nyt i forhold til ansøgningsrunden 2013, nyt i fællesskema og nyt skema for gødningskvote og efterafgrøder.

Tirsdag 30. januar sætter DGI fokus på, hvordan madkulturen i idrætshallerne kan forandres. Det sker ved konferencen "Sund mad i idrætslivet". Fødevareministeren taler på konferencen.

Onsdag 30. januar inviterer JA til debatmøde om Natur- og Landbrugskommissionens arbejde. Udgangspunktet for debatten vil være regeringens kommissorium: På Danmarks areal skal der både være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj kvalitet samt en varieret, mangfoldig og sammenhængende natur.

Der er ansøgningsfrist for ordningen Økologisk Investeringsstøtte torsdag 31. januar. Fødevareministeriet afsætter i ansøgningsrunden 2012/2013 40 millioner kroner til ordningen om Økologisk Investeringsstøtte, hvor ansøgere på økologiske bedrifter kan søge om tilskud til investeringer i nye teknologier.

Torsdag 31. januar afholder DTU Fødevareinstituttet seminar om forskellige typer grænseværdier for fødevarer.

Login