Denne uge på Fødevarer (48)

DET SKER: Fødevareminister Mette Gjerskov (S) og Landbrug & Fødevarers direktør Søren Gade står i spidsen for et eksportfremstød i Kina. Landbrugsmessen Agromek afholdes i Herning, og i København er der nordisk økologi-konference. Læs mere her.

Ministeren
Søndag 25. november til tirsdag 27. november rejser Mette Gjerskov til Beijing sammen med Landbrug & Fødevarers direktør Søren Gade og 13 danske fødevarevirksomheder.

Onsdag 28. november er ministeren til rådsmøde i Bruxelles. 

Folketinget
Tirsdag 27. november er der 1. behandling af forslag til lov om ophævelse af fedtafgiftsloven. Lovforslaget er fremsat af skatteministeren.

Onsdag 28. november er der åbent samråd i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Udvalget har kaldt handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) og ministeren for nordisk samarbejde Manu Sareen (R) i samråd om Norges varslede toldforhøjelser. Udvalget har bedt ministrene om at give en orientering om status på norsk told på danske hortensiablomster og de varslede toldforhøjelser på visse oste- og kødprodukter. Samme dag er der møde i Fødevareudvalget. Her modtager udvalget deputationer fra blandt andet Kysterfiskerudvalget vedrørende evaluering af Kystfiskerordningen.

Login