Denne uge på Fødevarer (47)

DET SKER: Fødevareministeriet og Landbrug & Fødevarer inviterer til fælles workshop om bedre regelforenkling. Videncenter for Dyrevelfærd holder konference om syge dyr, og lørdag uddeles prisen Økologisk Guld. Se flere arrangementer her.

Ministeren
Tirsdag 20. november er fødevareminister Mette Gjerskov (S) til ministermøde i Statsministeriet. Samme dag deltager hun i møde med Danmarks Pelagiske Producentorganisation om fiskeriforhandlinger mellem EU og Norge i Fødevareministeriet. 

Onsdag 21. november er ministeren til Videncenter for Dyrevelfærds årlige konference. Samme dag har hun møde med Brancheforeningen for Biogas, og senere på dagen deltager hun i et arrangement med fødevareudvalget på Ledreborg Slot. 

Torsdag 22. november har ministeren kaffemøde med Steen Gade. Senere samme dag er hun til samråd i Fødevareudvalget forud for rådsmøde.

Login