FAO: Hvis det ikke er sikkert, er det ikke mad

DEBAT: Globale standarder for fødevaresikkerhed er med til at sikre, at vores mad er sikker, ligegyldig hvor den kommer fra, skriver Dirk Schulz fra FN's fødevare- og landbrugsorganisation. 

Af Dirk Schulz
Ansvarlig for fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet ved FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO)

Flere end 23 millioner mennesker i Europa bliver hvert år syge af usikre fødevarer, der fører til 5.000 dødsfald.

Diarresygdomme er de mest almindelige fødevarebårne sygdomme i Europa – hvoraf norovirus-infektion (Roskilde-syge, red.) forårsager næsten 15 millioner tilfælde og campylobacter næsten 5 millioner tilfælde årligt. 

Mikrobakteriel smitte bliver ofte forbundet med fødevaresikkerheds-problematikker. Men kemisk forurening – såsom tungmetaller i fisk, pesticider i grøntsager og toksiner fra andre kilder, som uforvarende kan komme i fødevarer gennem forurenet vand, jord og luft eller gennem bevidst brug af skadedyrs- og sygdomsbekæmpelse til planter eller dyr – udgør også signifikante risici.

Sammenlignet med resten af verden har Europa en relativt lav forekomst af fødevarebårne sygdomme. Men fordi mange fødevarer handles internationalt, kan fødevaresikkerhedsproblemer andre steder let nå Europa og forstærke behovet for, at regeringer, fødevareindustrien og enkeltpersoner fortsætter med at gøre mere for at bevare sikre fødevarer.

Fælles forståelse
For at hjælpe lande med sikker fødevareforsyning og samtidig sørge for fair praksisser i fødevarehandlen har FN’s fødevare- og landbrugsorganisation FAO sammen med verdenssundhedsorganisationen WHO indført Codex Alimentarius-kommissionen. Cirka 187 lande er medlemmer af verdens førende internationale fødevare-standardsættende organ, som benytter en åben, deltagerbaseret, konsensus- og videnskabsbaseret tilgang.

Codex-standarder udgør en global regelbog, som alle i fødevarekæden kan følge, og står som det internationale referenceværk for verdens lande. Gennem deres anerkendelse i aftaler fra verdenshandelsorganisationen WTO tjener disse standarder også til at afgøre handelsspørgsmål, når de opstår.

Codex har udviklet standarder for næsten 200 handlede fødevareprodukter – fra æbler og hvede til frossen fisk og vand på flaske. Codex tilbyder også forskellige guidelines. For eksempel gør guidelines for fødevaremærkning kommunikation mellem fødevareproducenter og forbrugere mulig. Codex stiller et kodeks for praksis inden for fødevarehygiejne gennem hele fødevarekæden til rådighed, så alle – landmænd, avlere, producenter, forarbejdningsvirksomheder, fødevareforhandlere og forbrugere – kan tage ansvar for at garantere, at fødevarer er sikre og egnede til konsumption.

Dertil kommer, at Codex sætter grænser for maksimalt tilladte restkoncentrationer af pesticider, rester af veterinærlægemidler og giftrester i fødevarer og dyrefoder og sætter betingelser for vilkår og øvre grænser, inden for hvilke tilladte tilsætningsstoffer må benyttes i fødevarer.  

Ved at etablere en fælles forståelse af sikkerhed og kvalitetsaspekter for fødevarer blandt forbrugere, producenter og regeringer rundtomkring i verden gør disse standarder, at handel finder sted under hensyntagen til at sikre, at den mad, vi spiser, ligegyldigt hvor den kommer fra, er ufarlig og lever op til forbrugernes forventninger. Når alt kommer til alt: Hvis det ikke er sikkert, så er det ikke mad!   

Forrige artikel Selina Juul: Kampen mod madspild er kun lige begyndt Selina Juul: Kampen mod madspild er kun lige begyndt Næste artikel Generaldirektør: Følelser tæller mere end fakta for den moderne forbruger Generaldirektør: Følelser tæller mere end fakta for den moderne forbruger