30 år med mælkekvoter - og hvad så derefter?

Svar på spørgsmål: Hvad skal der ske, når mælkekvoterne ophører 31. marts 2015?

Af Jørgen Hald Christensen
Administrerende direktør for Mejeriforeningen 

I 1984 indførte EU kvoter på mælk. Det enkelte land og den enkelte mælkeproducent blev pålagt en produktionsbegrænsning. Dengang handlede det meget om at undgå overproduktion, så der ikke opstod "mælkesøer" og "smørbjerge" via regulering af markedet.

Første april 2015 er det slut.

Der er løbet meget vand i stranden og mælk i tanken i de 30 år, der er gået, siden kvoterne blev indført.

Vi befinder os i en helt anden verden og et helt andet marked end dengang. Udfordringen er ikke længere overproduktion og styring af markedet – udfordringen i fremtiden er snarere den stik modsatte: Et frit verdensmarked, der er parat til at aftage mælk og mejeriprodukter i en takt, så det kan være svært at følge med.

På grund af produktionsbegrænsningen i EU har EU's mælkeleverandører og mejerivirksomheder haft begrænsede muligheder i forhold til vore konkurrenter, der ikke har været underlagt de samme restriktioner, så kampen om "hyldemetrene" i verdens butikker har været ulige.

Den ulighed vil blive udlignet efter april 2015, hvilket vil give en mere fair konkurrencemulighed.

Vi tror på, at der inden for en kort år række vil blive produceret 1 milliard kilo mælk mere i Danmark oven i de 4,5, vi har lov til i dag.

Vi tror på det – vel vidende at mange mælkeleverandører er tynget af en gældsbyrde. Vi tror på det, fordi vi er på vej ud af finanskrisen. Så der er optimisme i erhvervet. Afregningsprisen til landmændene er historisk høj, og selvom vi nu lever i et frit marked med svingende priser, så er der en tro på, at der er sket et niveauskifte, så de næppe igen ryger helt i bund, som i 2009 – hvor vi ellers havde kvoterne (læs: markedsstyringen) til at dæmpe udsvingene.

Milliarden skal komme

• dels ved at vi får mulighed for at bringe den uudnyttede produktionskapacitet vi allerede har i dag i spil – i form af at staldene kan fyldes op, og i form af forbedret ydelse hos det enkelte dyr.
• dels via investering i nye produktionsanlæg / stalde.

Udfordringen kan komme til at ligge i, om regelværket, administrationen og finansieringen er tunet til at følge med.

På miljøområdet bliver det nødvendigt med en regulering, der fokuserer mere på output end på antal dyr, kombineret med en smidig administration, så sagsbehandlingen ikke trækker ud i årevis.

Med hensyn til muligheden for at få udvidelsen finansieret, så tror vi på, at selvom der eksisterer en gældsbyrde, så vil finansinstitutionerne være interesseret i at være med. Spørgsmålet er måske snarere, om de har råd til at lade være. Dertil kommer, at der sikkert vil opstå andre ejer- og finansieringsformer ud over dem, vi kender i dag.

Den businesscase, der kan opstilles omkring produktion af mælk og mejeriprodukter, ser nemlig særdeles stærk ud:

• Danske mejerier er dygtige til at konkurrere på verdens markedet – det har man 150 års erfaring i.
• Vi har et verdensmarked, der tilsyneladende vil aftage al den mælk og de mejeriprodukter, vi kan producere – og til fornuftige priser.
• Verdens befolkning øges år for år – det samme gælder købekraften - jordens befolkning skal brødfødes, så der vil være en stigende efterspørgsel på fødevarer.

Tendenserne er der allerede. I det netop afsluttede kvoteår har de danske mælkeleverandører produceret 100 millioner kilo mere end kvoten – så lysten til udvidelse findes. Det har så den bagside, at de samme mælkeproducenter skal betale 2,07 kroner i afgift pr. kilo – altså en regning på over 200 millioner kroner.

Det er en helt absurd situation, i betragtning af at kvotesystemet er væk om et år, og vi har et marked, der kan aftage mængden. Mit gæt er, at beløbet bliver endnu højere i det sidste kvoteår, hvilket gør absurditeten endnu mere grotesk.

Med den nuværende markedssituation burde man afskaffe kvoten her og nu.

Vi håber, at de, der nu bliver valgt til Europa-Parlamentet, og som dermed skal styre Europas fremtid, vil have forståelse for den nye verden, vi kommer til at leve i, og vil understøtte os og vores konkurrencekraft i forhold til omverdenen.

Det kan de blandt andet gøre ved at sikre, at afviklingen af kvotesystemet kommer til at ske på en måde, så man ikke skal straffes for en produktion i det sidste kvoteår, som reelt er nødvendig for at opfylde markedets behov.

De skal også stoppe enhver tanke om nye markedsreguleringer, produktionsbegrænsninger eller bureaukrati til erstatning for kvotesystemet.

Vi er nået dertil, hvor markedet kan regulere sig selv, så koncentrer kræfterne om at styrke vores konkurrenceevne til gavn for indtjeningen, arbejdspladserne og velfærden i EU.

Læs Nils Brøgger Jakobsen fra Mellemfolkeligt Samvirkes indlæg om samme emne her

 

 

 

debat@altinget.dk