Etisk Råd: MRSA-information bør ikke altid hemmeligholdes
DEBAT: Etisk Råd trækker nu delvist i land i forhold til sin udmelding om ikke at sætte MRSA-smittede i en 'gabestok'. Vi vil ikke forholde os til den konkrete sag, lyder det fra arbejdsgruppen vedrørende antibiotika-resistens.
Af Det Etiske Råds arbejdsgruppe vedrørende antibiotika-resistens
Altinget-Fødevarer bragte 18/2 et indlæg fra Det Etiske Råds arbejdsgruppe vedrørende antibiotikaresistens. Indlægget var tænkt som et bidrag til den verserende diskussion om mulig stigmatisering af MRSA-smittede.
I den forbindelse havde Altinget lavet et interview med Arbejdsgruppens formand, Gorm Greisen. Indlægget og interviewet blev også bragt 19/2 – denne gang på Altinget-Sundhed.
Udtalelserne fra arbejdsgruppens formand kan efterlade læseren med det indtryk, at Det Etiske Råd i den konkrete sag er imod en offentliggørelse af, hvilke svinebesætninger som er inficeret.
Det er en beklagelig fejl – selvom Rådets arbejdsgruppe har orienteret sig bredt i resistensproblematikken, er det sket med henblik på at beskrive det overordnede dilemma, ikke at udtale os om den konkrete sag, som vi dermed hverken kan eller bør tage stilling til.
Baggrunden for indlægget var et fælles ønske i arbejdsgruppen om at få gjort opmærksom på de etiske værdier, som støder sammen i sagen om MRSA, stigmatisering og eventuel offentliggørelse af MRSA-ramte svinebesætninger.
Et dilemma, der som alle dilemmaer er kendetegnet ved, at der ikke findes enkle løsninger. I den aktuelle sag fordi hensynet til – på den ene side svineproducenter og deres familie og ansatte i forhold til en eventuel social stigmatisering, hvis det bliver offentligt kendt, at besætningen er MRSA ramt; på den anden side hensynet til de mennesker, der risikerer at blive smittet foruden et generelt spørgsmål om, hvorvidt vi ikke som samfund har en pligt til at informere borgerne, hvis der findes virksomheder, der udgør en særlig sundhedsrisiko.
Målet med arbejdsgruppens indlæg er ikke at opløse dette dilemma i et klart svar på, hvad man skal gøre.
Vi gør opmærksom på, at man som udgangspunkt bør undgå at udsætte mennesker, herunder svineproducenter og deres familier og ansatte for social stigmatisering, men at der i den aktuelle sag kan være andre hensyn, der vejer tungere. Netop det var baggrunden for en central passage, vi stadig står ved:
Vi har i Det Etiske Råd på baggrund af den historiske erfaring valgt at anbefale, at man generelt undgår at stigmatisere de, der er smittet med resistente bakterier.
Vi kan dog ikke afvise, at der er faktorer, der i den konkrete sag gør, at man bør drage den modsatte konklusion. Man kan således spørge, om det i længden er holdbart, at landbruget belaster samfundet med farer, befolkningen ikke får mulighed for at gardere sig imod, samtidig med at man ikke formår at nedbringe problemets omfang.
Det er i sidste ende smitten - eller frygten herfor, der driver stigmatiseringen i landbruget og andre steder.
EU har brug for ambitiøs økogrundlov
For tidligt at udpege vindere og tabere i frihandelsaftalen
