Junckers statsmandsambitioner kan splitte Unionen
ANALYSE: EU-Kommissionens formand har valgt at konfrontere EU’s medlemslande lige på og hårdt i flygtningespørgmålet. Dermed manifesterer Jean-Claude Juncker sig som leder, men risikerer også at skubbe de EU-lande fra sig, der skal udføre hans store planer.
STRASBOURG: Jean-Claude Junckers stemme knækkede kortvarigt, og EU-Kommissionens formand var tydeligt rørt, da han onsdag for pressen forklarede, hvordan han var tæt på ikke selv at holde den flammetale, som vil indskrive sig i EU-annalerne som en af de mest direkte og konfrontatoriske fra nogen kommissionsformand nogensinde.
Søndag døde Junckers mor, og hans far er alvorligt syg, hvilket nær havde afholdt ham fra at møde op i Europa-Parlamentet i Strasbourg onsdag for at levere sin første såkaldte State of the European Union-tale, der årligt lader kommissionsformanden tage temperaturen på det europæiske samarbejde.
Men den tale, den luxembourgske kommissionsformand leverede, kunne ikke være blevet udliciteret til en næstformand eller andre medlemmer af den 28 mand høje EU-Kommission, han snart i et år har stået i spidsen for. Den var et manifest over hans politiske ambition om, med hans egne ord, at tage Kommissionens rolle på sig som den, der har til opgave at fremme Unionens almene interesser.