Forsker: Fiskeripolitik bliver til udenrigspolitik, når Færøerne bytter kvoter med Putin

Det er blevet udenrigspolitisk farligt at varetage ens indenrigspolitiske egeninteresser, som om intet var hændt. Men når grænserne bliver trukket udefra, er der risiko for, at det undergraver demokratiet, skriver Jens Ladefoged Mortensen.

Midt under den færøske valgkamp i november sidste år blev Færøerne og Kongeriget Danmark kastet ind i et hårdt geopolitisk, nordatlantisk stormvejr.

Udmeldingen om at forny fiskeriaftalen med Rusland sendte chokbølger ud i den hastigt sammenbragte, transatlantiske koalition mod Putin.

Alt i mens missiler og droner væltede ned over Kyiv, virkede det som om, at Færøerne ønskede at normalisere forholdet til Rusland. Vestens værste geopolitiske mareridt, en snigende udvidelse af Ruslands magtsfære i det Nordatlantiske område, var ved at blive en realitet.

Login