EU-Kommissionen dropper skattesag mod McDonald’s

SKAT: Selvom McDonald’s ikke har betalt skat af store dele af sine europæiske indtægter siden 2009, er det ikke i strid med EU-lovgivning. Medlemsstaterne skal gøre mere for at lukke huller i skattelovgivningen, siger organisation.

EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, er normalt ikke bleg for at dele skatteregninger ud til store multinationale selskaber som eksempelvis Apple og Amazon. Men i denne omgang blev det ikke til noget, og det amerikanske selskab McDonald's slipper for at få skattesmæk af kvinden, som Donald Trump ellers har anklaget for at hade USA. 

Det er nemlig ikke i strid med EU-lovgivning, at McDonald’s fra 2009 til 2013 ikke har betalt en krone i skat af de royalty-indtægter, de har fået fra deres franchisetagere i Europa, Rusland og Ukraine.

Sådan lød det på onsdagens pressemøde, da Margrethe Vestager præsenterede resultaterne af Kommissionens undersøgelse af sagen.

Login