Efter Weiss-skandale har rystet partiet: K-toppens nye EU-spids er en “holdspiller ind til benet”

De Konservative har fundet deres bud på nummer ét, to og tre, som skal kæmpe for at genvinde partiets ene mandat i Europa-Parlamentet. Pape garanterer, at kandidaterne går til valg på den samme politik.

Søren Pape Poulsen (K) hev et uventet kort op af lommen, da han onsdag præsenterede partiledelsens bud på en ny spidskandidat til Europa-Parlamentet i et forsøg på at kvæle uroen omkring Konservatives nuværende parlamentariker Pernille Weiss.

Med indstillingen af folketingsmedlem Niels Flemming Hansen brød partiformanden ellers med sin egen tidligere udmelding om, at det ikke vil blive et medlem af folketingsgruppen.

Men som formand for Europaudvalget og EU-ordfører har Niels Flemming Hansen det netværk og den indsigt i EU-politik, det kræver, lød det fra Søren Pape, der ligeledes fremhævede den nye kandidat for sin samarbejdsvillighed og omgængelighed. {{quote:139871:R}}

Login