Det sker i EU: Showdown om ny EU-Kommission og Danmarks dag ved Domstolen

Det er stadig et åbent spørgsmål, om Ursula von der Leyen kan præsentere sine nye EU-kommissærer i denne uge. Til gengæld ved vi, at den danske regering skal overbevise EU-Domstolen om, at den skal smide et omstridt direktiv om mindsteløn i skraldespanden, og at Ungarns premierminister, Viktor Orban, skal på slap line i Europa-Parlamentet.

De nye EU-parlamentarikere træder sammen i Strasbourg for anden gang, siden de blev valgt i juni.

De lægger blandt andet ud med en diskussion af de nye grænsekontroller, som Tyskland indfører mandag mod alle sine ni nabolande i kølvandet på en afvist syrisk asylansøgers angreb på uskyldige borgere i byen Solingen.

De skal også diskutere den nye rapport om fremtidens landbrugspolitik, som den europæiske version af Danmarks grønne trepart har leveret for nylig. 

Login