Det sker i EU: Det grænseløse samarbejde under lup

Schengen, topmøde og en bunke grønne forslag er på dagsordenen i denne ude, hvor også EU’s naboer mod øst presser sig på, og hvor konservative EU-parlamentarikere vil have svar på, om EU-Kommissionen har aflyst julen.

For de europæiske landbrugs- og fiskeriministre startede ugen allerede søndag, hvor de afsluttende december-fiskeriforhandlinger om næste års kvoter gik i gang, som fortsætter mandag. Vanen tro er det en affære, der nemt kan ende i noget natteroderi.

Landbrugsministrene har urimelige handelsvilkår i fødevarebranchen på tapetet, samt en beredskabsplan om fødevaresikkerhed, ligesom de skal høre nyt om det forslag om at forbyde produkter, der risikerer at bidrage til skovrydning, som EU-Kommissionen lige er kommet med. Den danske minister vil have et indlæg med i tasken om brystbensfrakturer hos æglæggende høner.

De europæiske udenrigsministre kommer også til byen. Højt på dagsordenen står den anspændte situation ved grænsen til Ukraine, hvor russerne rasler med det store militære isenkram, men også forholdet mellem EU og Afrika er højt på plakaten. Det samme er Belarus og landenes eventuelle diplomatiske boykot af vinter-OL i Kina, som der dog langtfra er enighed om i kredsen, på trods af at USA, Storbritannien, Canada og Australien alle har trukket deres politiske tilstedeværelse ved legene.

Login