Danske energi-chefer ønsker flere hænder i Bruxelles
KLIMA: Der er behov for, at Danmark styrker sin repræsentation i Bruxelles på klima- og energiområdet, skriver seks topchefer i et åbent brev til klima- og energiministeren. Ellers risikerer eksportmuligheder at gå tabt.
Af Nicklas Andersen
Den danske stats lobbyindsats i EU ”bør i højere grad afspejle de danske eksportinteresser,” når de kommende forhandlinger om EU’s energiunion for alvor går i gang.
Ellers kan det betyde en forspildt chance i forhold til at styrke danske eksportmuligheder, skriver seks topchefer fra nogle af Danmarks førende energi- og klimavirksomheder i et åbent brev til energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).