Brexit er en realitet, nu gælder det kampen for danske job og firmaer

BREXIT: Tusindvis af danske job og eksport for milliarder står på spil, efter Storbritannien er trådt ud af EU. En handelsaftale og fiskeriaftale skal være på plads inden udgangen af 2020, hvis Danmark skal undgå de værste konsekvenser.

Tre et halvt år efter folkeafstemningen om briternes fortsatte EU-medlemskab er Brexit nu trådt i kraft, efter Storbritannien fredag formelt trådte ud af EU.

For dansk erhvervsliv, arbejdsmarked og økonomi kan det få vidtrækkende konsekvenser, at vores største handelspartner lukker døren til EU – og dermed også frigør sig af de regler, som indtil nu har garanteret fri bevægelighed af varer og arbejdskraft.

Men hvor omfattende konsekvenserne bliver, afhænger af de aftaler om det fremtidige forhold mellem EU-lande og Storbritannien, som skal forhandles inden 31. december i år, hvor den nuværende såkaldte overgangsordning udløber.

Login