Ny regering vil afskaffe helligdag: "Vi gør det med meget rank ryg"

I 1770 afskaffede man ti ud af Danmarks dengang 22 helligdage med begrundelsen, at dagene i stedet skulle bruges til "arbejde og nyttig gerning".

Nogenlunde samme begrundelse bruger den nye regering nu til at forklare, hvorfor endnu en helligdag skal afskaffes.

Med en afskaffelse af en helligdag vil danskerne nemlig arbejde mere, arbejdsudbuddet vil blive øget, og milliarder vil strømme til statskassen.

Det er i hvert fald forventningen fra den nye regering. En afskaffelse af en helligdag skal desuden finansiere øgede udgifter til Forsvaret.

I regeringsgrundlaget fremgår det ikke, hvilken helligdag der er tale om, men på pressemødet lød det fra statsminister Mette Frederiksen, at det "givetvis" bliver Store Bededag, som fra 2024 skal slettes fra kalenderen.

Hun fortalte ligeledes, at beslutningen er taget "med meget rank ryg og med åbne øjne".

I regeringsgrundlaget lyder formuleringen: 

"Med Putins angreb på Ukraine er der krig i Europa. Truslen er rykket tættere på. For at finansiere de øgede udgifter til forsvaret i de kommende år vil regeringen fremsætte et lovforslag, der afskaffer en helligdag, som træder i kraft i 2024. Danskerne skal bidrage til vores fælles sikkerhed."

{{toplink}}

Et "museskridt" imod sekularisering

Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Alternativet og Danmarksdemokraterne har meldt ud, at de er modstandere af at sløjfe en helligdag, ligesom fagforbundet Dansk Metal også har kaldt det "den forkerte vej at gå".

Også biskop på Lolland-Falster, Marianne Gaarden, mener, at det er en forkert beslutning.

"Samtidig med, at mennesker i stigende grad søger efter fred, ro og fordybelse, vil det være forkert at afskaffe Store Bededag, der blev indført helt tilbage i 1686," siger biskoppen og uddyber:

"Vi har brug for helligdagene til at stå af hverdagens hektiske arbejdstempo og få ro til åndelig fordybelse. En sådan mulighed giver Store Bededag os."

Læs flere biskoppers reaktioner her.

Hos Ateistisk Selskab mener man, at forslaget er et lille skridt i den rigtige retning.

"Vi blander os ikke i den økonomiske debat om arbejdstid. Men når det kommer til fridage, bør alle livssyn ligestilles, så danskerne selv kan vælge, hvornår de holder fri. Så man selv kan vælge sine hellige dage," siger forperson for Ateistisk Selskab, Anders Stjernholm, og fortsætter:

"Fra det perspektiv er det her et museskridt i retning af mere lighed og sekularisering."

Ellers intet nyt på kirkeområdet

Ud over forslaget om at afskaffe en helligdag byder regeringsgrundlaget ikke på nogle revolutioner inden for kirke- og trosområdet. Tværtimod.

De tre regeringspartier, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, har skrevet, at de vil "bevare" folkekirkens særstatus i samfundet.

"Danmark er et kristent land, og den danske evangelisk-lutherske kirke indtager en særstatus som folkekirke. Denne særstatus vil regeringen bevare," lyder det fra de tre regeringspartier, som fortsætter:

"Vi ønsker en folkekirke, som bygger på frihed, lighed og rummelighed. Samtidig er det afgørende for regeringen, at der skal være frihed til at tro på det, man vil, så længe det sker med fuld respekt for andres ret til det samme."

pin@altinget.dk