Lektor og medlem af Etisk Råd: Hvor langt kan og bør vi gå med nye fødevareteknologier?

Klimakrise, faldende biodiversitet og fødevareknaphed i dele i verden er nogle af tidens store temaer.

Efterspørgslen på fødevarer baseret på animalske proteiner stiger. Således er den globale mælkeproduktion steget med mere end 30 procent de sidste 15 år. Og med en voksende global befolkning – og ikke mindst en voksende middelklasse, der vil efterspørge mere kød i nogle af verdens store lande – er der i øjeblikket ikke overraskende fokus på at finde løsninger, der kan afbøde virkningerne af disse udfordringer.

Brugen af nye teknologier på fødevareområdet er et af de redskaber, der er blevet foreslået.

Er det den rigtige vej at gå?

Hvilken rolle skal teknologierne spille?

Nogle mener, at en teknologisk tilgang er forbundet med for meget usikkerhed i forhold til den påståede klimamæssige effekt og giver bekymringer relateret til vores madkultur forstået bredt som traditioner og normer for, hvad vi spiser og drikker, idet vi ved, at fødevarer spiller en central rolle i vores liv – som et middel til næring, nydelse og som grundlag for socialt fællesskab. 

Andre hævder, at teknologierne faktisk rummer et reelt potentiale til at være med til at reducere den mere miljømæssigt omkostning­stunge produktion af animalske proteiner som for eksempel kød og konventionelt fremstillede mejeriprodukter.

Det kan være en del af omstillingen til et mere bæredygtigt fødevaresystem, som vi ikke kan være bekendt at afvise som et tiltag til at afhjælpe en alvorlig global situation.

{{toplink}}

Hvad skal vi som samfund, som beslutningstager i fødevarersystemet og som borger og forbruger prioritere, og hvilke hensyn er relevante?

Et afgørende etisk spørgsmål er, hvor nye fødevareteknologier befinder sig på en skala fra angribelige til ønskværdige. Det har Det Etiske Råd valgt at se nærmere på i en nylig udkommet redegørelse, der skal være med til at bidrage til, at vi som samfund kan få en bredere debat om, hvilken rolle disse nye teknologier bør have i dagens og ikke mindst morgendagens fødevareproduktion.

Fra jord-til-bord til tank-til-bord?

I redegørelsen ser vi nærmere på en vifte af teknologier, hvoraf produkterne ligner velkendte animalske fødevarer. Nogle af disse fødevarer er allerede på hylderne, blandt andet plantefars og plantedrikke, mens andre hovedsagelig stadig er under udvikling såsom kultiveret kød og mælk samt mejeriprodukter baseret på proteiner fra genmodificerede organismer.

I 2013 blev verdens første laboratoriedyrkede hakkebøf præsenteret og spist, og kultiveret kyllingekød er godkendt til salg i Singapore i 2020 og i USA i juni 2023.

På den ene side repræsenterer sådanne produkter noget velkendt – enten i form af smag, udseende, konsistens og brug. Men på den anden side er de også udtryk for noget helt andet, for eksempel når man kan lave mælk, der angiveligt smager som komælk, men uden brug af en ko. I stedet for jord-til-bord skal vi måske til at vænne os til tank-til-bord.

Et hovedargument, som Det Etiske Råd fremhæver, er, at nye fødevareteknologier bør udnyttes, hvis de kan øge produktionen af mad til verdens befolkning og samtidig reducere behovet for den animalske produktion, som belaster klima og biodiversitet.

På den anden side påpeger Rådet også, at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at vurdere disse teknologiers reelle potentiale til at indfri forventningerne. Desuden er Rådet opmærksom på, at det kan anses som en unødig forringelse af madkulturen, hvis nye teknologiske alternativer skal ændre normerne for moderne kostpræferencer.

Nye fødevareteknologier er således et komplekst anliggende, som rejser etiske spørgsmål knyttet til teknologi, klima og fødevarer.

Løsningerne må ikke stå alene

Oveordnet er det dog vigtigt at slå fast, at nye fødevareteknologier ikke må komme til at stå alene som en løsning.

Det er absolut nødvendigt at iværksætte flere tiltag for at nedsætte det menneskelige forbrug af naturressourcer og fremme en bæredygtig omstilling af fødevareområdet. Uanset teknologiske muligheder anbefaler for eksempel Klimarådet en overgang til en kost bestående af færre animalske fødevarer.

Det kan blandt andet ske ved at arbejde på udbredelsen af gode forudsætninger og motivation for at tilberede sunde og bæredygtige måltider, således at disse bliver en del af flere menneskers hverdag.

Nye teknologisk-producerede alternativer til traditionelle animalske fødevarer vil muligvis kunne vise sig som fordelagtige i denne sammenhæng, men det er vigtigt, at de ikke medfører uforudsete og mere langsigtede negative konsekvenser for blandt andet menneskelig sundhed.

Ligesom det også vil være etisk problematisk, hvis de nye fødevareteknologier kommer til at øge uligheden mellem mennesker eller forårsager et merforbrug snarere end at erstatte fødevarer bestående af traditionelle animalske proteiner.

Når større ændringer sker, her potentielt i fødevaresystemet, er det væsentligt at sikre gennemsigtighed og tydelig inddragelse af befolkningen i forhold til beslutninger, som træffes vedrørende nye fødevareteknologier.

Velbekomme.

{{toplink}}

debat@altinget.dk