Wammens pengekasse svulmer, mens regeringens krisefortælling smuldrer

SVM-regeringens store fortælling om, at Danmark er i krise, holder ikke længere stik.

Sådan lyder det fra flere partier i oppositionen og en økonom, efter det tirsdag kom frem, at statens fremtidige indtægter bliver langt større, end det indtil nu har været forventningen.

"Det viser tydeligt, at krisefortællingen har været forkert. Normalt er en regering meget hurtig til at tage æren, når det går godt – men det har de godt nok været træge med," siger SF's skatteordfører, Sigurd Agersnap.

Onsdag præsenterede Finansministeriet det såkaldte konvergensprogram, der viste, at det finanspolitiske råderum er steget med 25 procent: fra 46 milliarder til 64 milliarder kroner på mindre end et år.

Det er de penge, som politikerne kan prioritere til velfærd, skattelettelser eller andre investeringer. Og en ny analyse fra Europa-Kommissionen samme dag slår da også fast, at Danmark er et af fire EU-lande med en økonomisk politik, der overordnet er fornuftig og stærk – nu og i fremtiden. {{toplink}}

Men finansminister Nicolai Wammen (S) holder fast i, at der er en krise, som skal løses.

Der er fortsat er brug for reformer for at sikre flere hænder, hvor de mangler, siger han i en pressemeddelelse.

"Det er vigtigt at påpege, at uanset hvor stort et råderum vi har, så løser det ikke det, som er et af de største problemer i dansk økonomi nemlig manglen på arbejdskraft."

Regeringen har dog allerede gjort det første indhug i de ekstra milliarder, da Mette Frederiksen og regeringstoppen tirsdag præsenterede en akutpakke til sundhedsvæsnet på fem milliarder frem mod 2030.  

Svært at fastholde krisefortælling i denne økonomi

Kriserne har været en central del af fortællingen, siden SVM-regeringen blev dannet.

Inflationskrisen, energikrisen og den sikkerhedspolitiske krise blev de bærende argumenter for at lancere store reformer – som kandidatreformen – og afskaffelsen af store bededag. 

Men et stærkt arbejdsmarked betyder, at borgerne bliver længere på arbejdsmarkedet, lyder det fra lektor i økonomi Søren Hove Ravn.

"De bruger ikke i samme omfang tilbagetrækningsordninger som seniorpension og efterløn," siger han.

Derfor bliver svært for regering at holde fast i regeringens krisefortælling, fordi det ikke afspejler sig i råderummet, mener han.

{{toplink}}

Reformer er politiske prioriteringer 

I stedet tydeliggør tallene endnu mere end før, at de bebudede reformer er politiske prioriteringer, for den danske økonomi har "ikke nødvendigvis" behov for dem, siger Søren Hove Ravn.

"Måske kan det være med til at lokke regeringen ud af buskadset, så vi kan finde ud af, hvad det er, de sparer sammen til," lyder det.

LA's finansordfører, Ole Birk Olesen, har dog en idé om, hvorfor regeringen holder fast i det samme narrativ.

Han peger på, at regeringen holder fast i krisefortællingen, fordi det er limen i de tre partiers arbejdsfællesskab: 

"Den her regering har ikke nogen fælles værdier, og derfor bliver de nødt til at begrunde deres eksistens med de her store kriser, som de i samarbejde skal håndtere." 

Dragsted: Giv Danmark store bededag tilbage

I Enhedslisten mener finansordfører Pelle Dragsted, at regeringen nu bør rulle afskaffelsen af store bededag tilbage.

"Regeringen burde seriøst overveje at give den fridag tilbage til befolkningen, fordi den blev stjålet på et faktuelt forkert grundlag. Men de virker helt upåvirket af virkeligheden," siger han.

Det bliver "endnu mere bizart, at regeringen forsat vil gennemføre de samme reformer", mener chefstrategen.

I stedet bør de ekstra milliarder bruges på lønstigninger i det offentlige og på at sikre, at skolerne ikke skal skære i deres budgetter, mener SF's Sigurd Agersnap.

ewertsen@altinget.dk, malte@altinget.dk