Tysklands kanslerfavorit kender Danmark godt

Den socialdemokratiske kandidat Olaf Scholz har stor viden om dansk politik, økonomi og kultur, fortæller Danmarks tidligere Berlin-ambassadør og Københavns tidligere overborgmester. Men fagbevægelsen er bekymret over SPD’s ambitioner om europæisk mindsteløn.

BRUXELLES: Der skulle være gode chancer for, at Tysklands næste regering efter valget på søndag kommer til at indeholde topfolk, der har respekt for os i det lille naboland mod nord.

”Jeg tror, at vi næsten uundgåeligt får folk i toppen af den næste forbundsregering, som virkelig kender Danmark. Det stiller også større krav til vores egne politiske ledere om, at de virkelig skal vide noget om Tyskland,” siger den mangeårige topdiplomat Friis Arne Petersen, der bl.a. har været dansk ambassadør i Washington, Beijing og senest indtil sidste år i Berlin.

Han peger for eksempel på, at den grønne kandidat Annalena Baerbocks medformand i De Grønne, Robert Habeck, taler dansk, har studeret i Danmark, og at han i en årrække var minister i delstaten Slesvig-Holsten.

”Hans børn har gået i dansk skole i Flensborg og boet lige ved grænsen til Danmark. Jeg tror, hans ældste søn læser på universitetet i Aarhus,” siger Friis Arne Petersen.

Uanset, om det bliver den konservative kandidat, Armin Laschet (CDU-CSU), eller socialdemokraten Olaf Scholz (SPD), der kommer til at lede en ny tysk regering efter landets parlamentsvalg på søndag, så vil den højst sandsynlig få deltagelse af De Grønne.

Dermed kan både Baerbock og Habeck meget vel ende på vigtige ministerposter. Men mest interessant for Danmark bliver det måske, hvis det lander på den rødgrønne regering med deltagelse af det liberale parti FDP, som den seneste måneds tid har tegnet sig i meningsmålingerne.

Scholz har blikket vendt mod nord

Med for eksempel en grøn vicekansler, finansminister eller udenrigsminister og så Olaf Scholz fra SPD som ny forbundskansler, vil Danmark kunne se frem til stor interesse fra Berlin, mener Friis Arne Petersen.

”Hvis Scholz bliver kansler, så får Tyskland en leder, der godt ved, hvad han vil, og hvordan Europa og verden omkring ham ser ud. Og så er han formentlig en af de tyske politikere, der har beskæftiget sig mest med naboerne i nord,” siger han.

Olaf Scholz har været Tysklands finansminister siden 2018, men inden da var han i lang tid overborgmester for den nordtyske millionby Hamborg, som har meget stor handel og udveksling med Danmark.

”Når det gælder betydningen af København og Danmark, både kulturelt og transportmæssigt, så er Scholz utrolig stærk. Hvis han skulle gå hen og blive kansler, så har han en helt fantastisk rolle at spille for nordeuropæerne, og ikke mindst for os danskere,” siger Friis Arne Petersen.

Overborgmestre fra Hamborg og København

Den opfattelse bliver bekræftet af Københavns tidligere overborgmester, Frank Jensen (S), som i løbet af sine 10 år som borgmester (2010-2020) kom til at kende borgmesterkollegaen i Hamborg temmelig godt.

”Olaf Scholz’ første udlandsrejse som Hamborgs overborgmester gik til København. Vi havde i en årrække et tæt samarbejde om både politik, økonomi og kultur,” fortæller Frank Jensen:

”Scholz er derfor en politiker med meget stor interesse for Danmark og for vores samfundsmodel. Det er vigtigt for os danskere, hvis den tyske kansler har en nordeuropæisk forståelse – for eksempel af vores særlige sociale model i Skandinavien,” siger han:

”Scholz er interesseret i den danske model med et fleksibelt arbejdsmarked understøttet af høj social sikkerhed. Den forståelse finder man ikke i samme omfang længere sydpå.”

Bekymring i fagbevægelsen over socialt EU

Netop den danske og nordiske arbejdsmarkedsmodel er imidlertid et område, hvor den danske fagbevægelse godt kan blive lidt bekymret over intentionerne fra en politiker som Olaf Scholz.

”Scholz og SPD er meget optaget af lovmæssig mindsteløn, og måske ikke bare hjemme i Tyskland. Derfor vil vi holde meget øje med, hvordan en ny kansler placerer sig,” siger Bente Sorgenfrey, næstformand med ansvar for internationale forhold i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH):

”Hvis Olaf Scholz bliver forbundskansler, så kunne han måske finde på at lave en alliance med Frankrigs præsident Macron, der jo ønsker et direktiv om mindsteløn, da det jo står højt på SPD’s dagsorden. Det er ikke noget, der er ønskeligt for Danmark,” siger hun.

Vigtigst for Danmark bliver imidlertid en fortsat stabil økonomisk udvikling i Tyskland, som er Danmarks vigtigste marked for vareeksport (96 mia.kr. sidste år).

I den samlede danske eksport inklusive tjenesteydelser ligger Tyskland med i alt 155 mia.kr. i 2020 en smule efter USA, men den situation betragter både Dansk Industri og Dansk Erhverv som ganske midlertidig.

Tyskland kan blive et endnu større marked

”Tyskland er et enormt vigtigt marked for Danmark. For vareeksporten er det klart det største, og så har eksporten til Tyskland en langt mere bredspektret betydning for virkelig mange danske virksomheder, end eksporten til USA har,” siger Michael Bremerskov Jensen, fagchef for international handel i Dansk Erhverv.

Omkring 10.000 danske virksomheder eksporterer til Tyskland. Det store salg til tyskerne understøtter omkring 120.000 arbejdspladser i Danmark.

Og den gode nyhed er ifølge Dansk Erhverv, at der er potentiale til endnu mere:

”Vi har lavet analyser, der viser, at der er plads til mere dansk eksport til Tyskland i fremtiden. Og i den sammenhæng er det ligegyldigt, hvem der bliver den nye kansler,” siger Michael Bremerskov Jensen.

I de seneste meningsmålinger ligger SPD til at få 25-26 procent af stemmerne, fulgt af CDU-CSU med 21-23 procent og derefter De Grønne på omkring 16 procent. Men tallene er så lave og marginerne så snævre, at intet ifølge de tyske medier og valgeksperter er afgjort på forhånd.

En undersøgelse offentliggjort af Frankfurter Allgemeine Zeitung forleden dag vurderede, at fire ud af 10 tyske vælgere stadig ikke havde besluttet, hvor de skulle sætte deres kryds.

Forrige artikel Blå partier vil genstarte minkavl i Danmark til nytår Blå partier vil genstarte minkavl i Danmark til nytår Næste artikel 2030-Panelet: ”Vi skal være mere solidariske med de unge” 2030-Panelet: ”Vi skal være mere solidariske med de unge”
DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl, fik ifølge flere kilder tilbudt posten som ambassadør i Japan, men takkede nej. Dermed er regeringens plan om en politisk udpeget ambassadør slået fejl.