Tv: Mette Frederiksen vil ikke svare på spørgsmål om S-erhvervsklub

For 20.000 kroner kan man blive medlem af en klub, der holder møder med Mette Frederiksen, Nicolai Wammen og andre ministre. Eksperter kritiserer metoden, men S-formanden afviser at svare på spørgsmål om klubben. Se klippet her.

Er det statsminister-Frederiksen eller partiformand-Frederiksen, medlemmerne af Socialdemokratiets erhvervsklub kan få et eksklusivt møde med?

Og hvad mener statsministeren og S-formanden generelt om, at man kan købe sig til adgang med topministre eller andre politikere i Danmark?

Det forsøgte BT's politiske redaktør Henrik Qvortrup at få svar på efter spørgetimen tirsdag. Men Mette Frederiksen ville ikke svare på spørgsmål om erhvervsklubben, som Altinget har afsløret detaljer om tirsdag.

"Jeg forsøger at være så meget ude og så meget rundt, som det overhovedet kan lade sig gøre, det gælder selvfølgelig også en dialog med dansk erhvervsliv. Det gør jeg i mange sammenhænge. Når det handler om Socialdemokratiets erhvervsklub, må jeg henvise til vores partiorganisation," svarede statsministeren.

Partisekretær Jan Juul Christensen har dog afvist at stille op til interview med Altinget om spørgsmålet.

Synes du generelt, det er rimeligt, at man kan få særlig adgang til ministre for et beløb på 20.000 kroner, spurgte Qvortrup videre.
 
"Jeg synes, det er vigtigt, at partierne følger de regler, der er, og det gælder selvfølgelig også Socialdemokratiet," svarede Frederiksen og afviste at kommentere yderligere.

Men synes, du det er rimeligt, at man skal betale for det?

"Jeg har ikke yderligere kommentarer til, hvordan partier organiserer deres politiske arbejde," lød det fra statsministeren, som gik videre til næste spørger. 

Se det i klippet ovenfor.

Forrige artikel Se regeringen præsentere ny life science-strategi: Vil styrke dansk eksport til gavn for patienterne Se regeringen præsentere ny life science-strategi: Vil styrke dansk eksport til gavn for patienterne Næste artikel Tv: Nicolai Wammen præsenterer sommerpakke med fokus på oplevelser Tv: Nicolai Wammen præsenterer sommerpakke med fokus på oplevelser
DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl, fik ifølge flere kilder tilbudt posten som ambassadør i Japan, men takkede nej. Dermed er regeringens plan om en politisk udpeget ambassadør slået fejl.