Tidligere 3F-formand Per Christensen mister flere bestyrelsesposter

Den tidligere formand for 3F udtræder af energiselskabet Evidas bestyrelse. 26. april 2022 udtrådte han også fra Sund & Bælts bestyrelse.

Per Christensen, der trak sig fra sin stilling som formand for 3F i januar, efter afsløringer om dobbeltliv med fire kvinder, stopper nu i flere bestyrelser. 

Torsdag har han trukket sig fra det statsejede energiselskab Evida. Det skriver BT

Tidligere forholdt Finansministeriet, der ejer 100 procent af Evida, sig ellers tavst til Altingets henvendelse angående Per Christensens fremtid i deres bestyrelse.

Dette er ikke den første bestyrelsespost han har trukket sig fra. Tirsdag 26. april udtrådte han også fra Sund & Bælts bestyrelse. Siden januar er han desuden udtrådt af Arbejdernes Landsbanks og PensionDanmarks bestyrelser.

Per Christensen sidder dog stadig i bestyrelsen for både A-pressen, der ejer A4 Medier, samt for Det Kongelige Teater.

Forrige artikel Staten taber milliardsag til Bech-Bruun Staten taber milliardsag til Bech-Bruun Næste artikel Axcel-formand skal hjælpe med at skære erhvervsstøtte for 3,5 milliarder: Axcel-formand skal hjælpe med at skære erhvervsstøtte for 3,5 milliarder: "Der er ikke noget, der er fredet på forhånd"