Sydbank-økonom: Nej, Kollerup. Detailhandlen er ikke skyld i de vilde prisstigninger på fødevarer
De danske virksomheder har i løbet af det seneste år har været ramt af en så kraftig omkostningsstorm, at det har været bydende nødvendigt at hæve salgspriserne for at få forretningen til at hænge sammen, skriver Morten Laugesen.
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) bebudede i slutningen af august en skærpet overvågning af priserne på blandt andet almindelige dagligvarer som smør og æg. Formålet er at få "eventuelle urimeligheder for forbrugerne frem i lyset," lyder det i en pressemeddelelse fra Kollerup.
Med den formulering må man forstå, at erhvervsministeren har en formodning om, at nogle virksomheder udnytter den nuværende situation med tårnhøj inflation til at hæve salgspriserne urimeligt meget.
Vi kan – her midt i orkanens øje – ikke udelukke, at enkelte virksomheder har skruet lidt mere op for salgspriserne, end stigningerne i deres egne omkostninger egentlig tilsiger.
Det generelle billede er dog, at de danske virksomheder i løbet af det seneste år har været ramt af en så kraftig omkostningsstorm, at det for mange har været bydende nødvendigt at hæve salgspriserne for at få den daglige forretning til at hænge sammen. Mange virksomheder føler nok også, at de snarere har hævet priserne for lidt end for meget.
Dyrt for fødevarebutikkerne at fylde hylderne
De stigende omkostninger er tydelige, når vi ser nærmere på detailsalget af fødevarer. I dag er forbrugerpriserne på fødevarer omtrent 16 procent højere end for et år siden. Det er en markant prisstigning, som vi alle kan mærke, når vi køber ind i supermarkedet.
Det er dog også tydeligt, at det er blevet markant dyrere for fødevarebutikkerne at fylde hylderne. Det såkaldte producentprisindeks for fødevarer – der afspejler fødevareproducenternes salgspriser til blandt andet detailhandlen – er nemlig steget med 20 procent.
Det er en prisstigning, som skyldes, at fødevareproducenterne har oplevet markant stigende råvarepriser, ligesom de tydeligt kan mærke de høje priser på el og gas, da fremstillingen af fødevarer er meget energiintensiv.
Men for at vende tilbage til de fødevaresælgende detailbutikker, så er situationen altså den, at deres indkøbspriser er steget mere end de priser, vi som forbrugere ser på butikshylderne.
Nuvel, detailbutikkernes salgspriser afspejler ikke kun butikkernes omkostninger til indkøb af varer. I butikkernes salgspriser indgår også et dækningsbidrag, der skal dække en lang række andre omkostninger. Det gælder blandt andet udgifter til løn og administration, men også til energi, der som bekendt er steget kraftigt det seneste år.
Der er altså ingen tvivl om, at landets detailbutikker og størstedelen af det øvrige erhvervsliv er ramt af stigende omkostninger i et omfang, der har gjort det nødvendigt at hæve salgspriserne mærkbart.
Økonomiske forbrugerne holder priserne nede
Det kan dog blive sværere for landets detailbutikker at hæve priserne i de kommende måneder. De seneste måneder har detailsalget været faldende, hvilket nok både afspejler, at forbrugernes købekraft bliver udhulet af den tårnhøje inflation, og at vi er vendt tilbage til mere normale forbrugsmønstre i kølvandet på coronapandemien, hvor vareforbruget var ekstraordinært stort.
Den faldende efterspørgsel skaber grobund for en skærpet konkurrencesituation, hvor det er sværere at sende prisstigningerne videre til kunderne.
Samtidig er der ingen tvivl om, at den høje inflation har skabt en øget prisbevidsthed hos forbrugerne, der nu i stigende omfang gransker tilbudsaviser for at finde de bedste slagtilbud.
Virkeligheden er derfor, at de inflationsramte forbrugere allerede er godt i gang med at give landets detailbutikker et udvidet pristjek. Det gør det svært at gennemføre ’urimelige’ prisstigninger.
{{toplink}}
Dan Jørgensen: Derfor er det vigtigt med en gasledning til Lolland
Grakom svarer Forbrugerrådet: Jeres modstand mod Nej Tak-ordningen bygger på myter
