Startup-formand: Da statsministeren nævnte iværksætteri, fløj jeg op af stolen

Det sker ikke særlig tit, at politiske taler får mig helt op af stolen – men det gjorde statsministerens åbningsredegørelse til Folketinget tirsdag den 17. januar.

Især da Mette Frederiksen (S) understregede, at den nye regering vil sikre et "skarpt og vedvarende fokus" på rammevilkårene for dansk iværksætteri – på de virksomheder, som skal blive til morgendagens kæmper. 

For mange kan det måske lyde som logik. Som en selvfølge. Men for os, der i årevis har kæmpet for at gøre dansk iværksætteri til mere end et politisk hobbyprojekt, er der tale om et markant kursskifte, hvor blikket ikke kun skal hvile på vores eksisterende styrkepositioner, men også på hvordan vi opnår nye.

Gør Danmark vil verdens bedste iværksætterland

Og det bakkes op af erhvervsminister Morten Bødskov (S), som i sidste uge udtalte til Berlingske, at Danmark skal være "verdens bedste land for iværksættere". 

Et skarpere politisk fokus på dansk iværksætteri er i dén grad tiltrængt, for vi er seriøst bagud på point i forhold til lande, som vi ellers har alle muligheder for at konkurrere med – for eksempel Estland og Israel. I 2021 skabte Israel 33 unicorns (virksomheder værdisat til over én milliard amerikanske dollars), mens Danmark skabte to.

Fra iværksætternes side giver vi statsministeren fuldstændig ret: Det er først og fremmest rammevilkårene for iværksætteri, der skal forbedres, og det kræver netop vedvarende politisk fokus og vilje.

Hvis den er til stede – og vi spiller vores kort rigtigt – er det så afgjort et realistisk mål at gøre Danmark til verdens bedste land for iværksættere. Som et lille land præget af stor tillid er det nemmere at nå til enighed om nye vækststrategier. Her er nogle af de rammevilkår, vi bør starte med at forbedre hurtigst muligt.

Drop vanetænkningen

Danmark har verdens bedst digitale offentlige sektor, men under den hersker en gammeldags monopoltænkning, hvor staten insisterer på at bygge og eje systemerne selv.

Et skrækeksempel er smertensbarnet Aula, der nu har kostet en halv milliard og skabt store frustrationer. Iværksættermiljøet havde gode, skalérbare alternativer, der allerede var færdigudviklede og på markedet. Men de blev tromlet af staten, som valgte selv at udvikle en løsning, der er umulig at eksportere.

Aula er kun ét eksempel af mange. Det koster os milliarder af spildte skattekroner og tabte eksportmuligheder.

Drop vanetænkningen, involvér iværksætterne og lad os sammen gøre Danmark til en af verdens største eksportører af offentlig it.

Manglende støtte sender startups til udlandet

Det danske investormiljø er ikke nær så modent som i de lande, der klarer sig bedre end os. Det betyder, at vi mangler risikovillig kapital. Især på senere udviklingstrin, hvor der er behov for skalering eller børsnotering.

Denne mangel tvinger ofte danske startups til at søge udenlands, selvom det står soleklart, at deres idéer og forretningsmodeller har globalt potentiale. Det så vi for eksempel med Just Eat, Trustpilot og Unity. Men nu vil regeringen bane vej for, at ATP kan afsætte flere midler til startup-virksomheder.

Vores håb er, at mellem fem og ti procent af midlerne fremover vil blive investeret i iværksætteri og fremtidens nye, store virksomheder.

Brug statsstøtten bedre

Ifølge det nye regeringsgrundlag skal der blandt andet afsættes 300 millioner kroner til en ny vækststrategi.

Brug ikke pengene på en hær af offentlige erhvervsfremmekonsulenter, der skal hjælpe flere iværksættere på vej. Vores erfaring er, at det ikke fungerer – jo måske over for traditionelle SMV'er.

Det svære er ikke at starte en virksomhed, men at skalere den. Når det drejer sig om højvækstvirksomheder, er de bedste rådgivere erfarne iværksættere med egne successer bag sig. Bring dem i spil.

Invitér dem ind i bestyrelser, komitéer, tænketanke og især politiske råd – i stedet for kun at bruge de samme kendte erhvervsprofiler gang på gang. Giv mere støtte til iværksætternes egne initiativer til at hjælpe hinanden frem – som for eksempel Canute og TechBBQ. Én krone til dem skaber større værdi end 20 kroner til klassisk, offentlig erhvervsfremme.

Kortere vej fra uni til unicorn

De danske universiteter bugner af talent, viden og innovation, som er tre af de vigtigste hjørnesten under nye højvækstvirksomheder.

Men indtil nu er ingen dansk unicorn udsprunget direkte af et universitetsmiljø. Det er simpelthen ikke godt nok, og der er brug for en kortlægning af årsagerne. En af dem er, at det i den akademiske verden er mere karrierefremmende at skrive en afhandling end at skabe en succesfuld virksomhed.

Her kunne et mere nuanceret syn på de to karriereveje sikre større valgfrihed til dem der kan og vil prøve kræfter med iværksætteri.

Gør det nemmere at skabe demokratiske virksomheder

Af det nye regeringsgrundlag fremgår det også, at der skal følges op på ekspertanbefalinger om fremme af demokratiske virksomheder – og det er en virkelig god idé.

Når det kommer til mulighederne for dele værdi i højvækstvirksomheder, ligger Danmark overraskende dårligt placeret i europæiske sammenligninger. Vi skal være de bedste til at dele ejerskab – også når det gælder højvækstvirksomheder.

Det danske velfærdssamfund har brug for en stærk middelklasse – ikke en lille håndfuld milliardærer, der ejer det hele.

Hvis vi rent faktisk skal begynde at konkurrere med andre gode iværksætternationer, skal vi altså først have løst de strukturelle udfordringer omkring rammevilkår. Men der er stadig langt fra at være med i kapløbet til at indtage førstepladsen.

Hvis vi skal være verdens bedste land for iværksættere, vil det kræve skarpt politisk fokus over lang tid. Heldigvis har vi nu en regering, som virker parat til at gøre, hvad der skal til – og de danske iværksættere er mere end klar til at rykke ud i overhalingsbanen.

{{toplink}}

debat@altinget.dk