Regeringen slår fast: Arbejdsgivere skal betale for højere erstatninger ved ulykker
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil hæve godtgørelsen for arbejdsulykker med op til 250.000 kroner og indføre en ny mulighed for omskoling for dem, der er kommet til skade. De arbejdsgivere, som ikke tager ansvar, vil mærke regningen for de højere erstatninger, lyder det fra ministeren, der går efter en bred politisk aftale om en arbejdsskadereform efter ferien.
Når regeringen efter ferien tager hul på forhandlingerne om en ny arbejdsskadereform, vil det blandt andet være med et mål om at hæve erstatningerne for arbejdsulykker, som virksomhederne skal betale prisen for.
Det siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), der er klar med et udspil til en ny arbejdsskadereform, som skiftende regeringer har forsøgt at lave siden 2014.
Han vil hæve erstatningerne for ulykker med varige mén med op til 250.000 kroner, svarende til 26 procent, som vil betyde en merudgift på 245 millioner kroner til virksomhederne. Det skal give dem et større incitament til at forbedre sikkerheden på arbejdspladsen, og samtidig skal de ansatte have bedre muligheder for hurtigere at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter en ulykke.
”Det er rimeligt, at de arbejdsgivere, som ikke tager ansvar for sikkerheden for deres ansatte, vil mærke det. Men vi er også enige i, at vi skal være bedre til at hjælpe folk hurtigere tilbage i job efter en ulykke. Derfor vil vi indføre en uddannelsesgodtgørelse, så flere kan omskole sig til nye job uden at miste meget i indtægt," siger ministeren og forklarer, at når man kommer i arbejde igen, skal man ikke længere modtage erstatning for ulykken.
"Det vil så omvendt spare arbejdsgiverne penge,” siger han og henviser til, at lidt over halvdelen i dag er uden job i årevis efter deres ulykke.
Trodser parters anbefaling
Den ekstra regning har vakt kritik fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), som forud for regeringens udspil var blevet enige med fagbevægelsen om at anbefale en reform uden ekstra omkostninger.
Som hovedregel følger Beskæftigelsesministeriet da også trop, når begge parter er afsender af politiske forslag.
"Vi lytter til parterne, men grundlæggende er det vores ansvar at træffe de beslutninger på Christiansborg, vi mener er rigtige," siger Peter Hummelgaard og henviser til, at en reform af området har ventet i årevis, blandt andet fordi parterne ikke har kunnet blive enige.
Penge i overskud kan gå tilbage til arbejdsgiverne
Regeringen gik til valg på at hæve erstatningerne ved arbejdsulykker og skrev det ind i forståelsespapiret på baggrund af blandt andet historier i medierne.
Ministeren understreger dog, at regeringen er klar til at diskutere ”hele sin pakke” med Folketingets partier efter ferien.
”Hvis de andre partier har gode idéer til, hvordan vi får et bedre system og erstatninger, lytter jeg selvfølgelig. Og jeg er også åben for at diskutere, hvad vi skal gøre, hvis arbejdsgiverne måtte ende med at betale for meget. Skal pengene tilbage til dem eller bruges på at nedbringe sagsbehandlingstiderne yderligere,” siger han.
Borgerlig skepsis
I den blå lejr er både Konservative og Venstre dog skeptiske overfor at sende en regning i retning af erhvervslivet. Ligesom Dansk Arbejdsgiverforening frygter de blandt andet en afsmittende effekt af de højere erstatninger på andre typer af forsikringer.
"Derfor er det en mere bred diskussion, der ikke bare er et anliggende for arbejdsskadeområdet. Vi er enige i, at flere end i dag skal tilbage i job, men vi skal være sikre på, at der også er et incitament til det, hvis man hæver erstatningerne. Så vi vil diskutere de regnestykker, ministeren har lagt frem," siger Venstres arbejdsmiljøordfører, Anne Honoré Østergaard.
Samme toner lyder fra Konservative, der vil lægge vægt på, at omskolingen skal kunne ske på andre private virksomheder.
”Og så mener vi, at målet med loven skal være selvforsørgelse og ikke kun en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet," siger beskæftigelsesordfører Niels Flemming Hansen.
Mål om hurtigere sagsbehandling
Regeringen har samtidig et mål om at nedbringe sagsbehandlingstiderne for ulykker og erhvervssygdomme i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det skal særligt være lettere for AES at udregne erstatningen ved ulykker og sygdomme, hvor lønmodtageren samtidig har mistet dele af sin arbejdsevne.
Regeringen afviser heller ikke at se på reglerne for såkaldte midlertidige fleksjob, der typisk bliver bevilget for fem år af gangen. I den periode kan AES ikke udmåle den endelige erstatning, fordi arbejdsevnen ikke er endelig opgjort.
"Den samlede sagsbehandlingstid skal ned. Først og fremmest er det forslaget om uddannelsesgodtgørelse, som skal netop sikre, at man kommer hurtigere tilbage i et job i stedet for at vente og kan blive selvforsørgende," siger Peter Hummelgaard.
Forhandlingerne starter efter sommerferien.
{{toplink}}
I dag giver Minkkommissionen sit svar på et stort principielt spørgsmål
Minkkommissionen: Mette Frederiksen har groft vildledt offentligheden, men det var ikke med vilje
