Partierne brugte rekordmange penge i 2019: ”Valgkampene er et money game”

Valgkampsåret 2019 endte med at blive historisk dyrt for partierne, som samlet set fik spenderet mere end en kvart milliard kroner.

Det viser Altingets gennemgang af regnskaberne for samtlige partier, som er repræsenteret i Folketinget, samt Folkebevægelsen mod EU.

I alt endte de 12 partiers forbrug på omtrent 277 millioner kroner, og dermed slår 2019 rekord som værende det dyreste år for partierne i mindst 17 år.

De samlede udgifter i året, som både bød på et folketingsvalg og et valg til Europa-Parlamentet, steg med 19 procent i forhold til de to foregående valgkampsår 2015 og 2011, hvor de samlede udgifter landede på lidt over 230 millioner kroner.

Partiernes udgifter i valgåret indikerer en generel tendens med dyrere og dyrere valgkampe.

”Valgkampene er et money game. Nu har partierne og kandidaterne optimeret alt det, de kan på valgkampsværktøjer i forhold til, hvor god man kan være til for eksempel at planlægge en kampagne eller skrive en flyver. Nu er det penge, der gør forskellen,” siger ekspert i digital kommunikation Benjamin Rud Elberth, som har hjulpet flere af partierne under både folketingsvalget og europaparlamentsvalget.

Storforbrugeren i 2019 var Socialdemokratiet, som i alt havde udgifter for 74,6 millioner kroner. Andenpladsen gik til Venstre, som brugte 51,7 millioner kroner, mens Konservative indtager tredjepladsen med udgifter for i alt 30 millioner kroner.

Tallene dækker over partiernes samlede udgifter, og dermed er de ikke alle gået direkte til valgkampene. Men til sammenligning havde Socialdemokratiet i 2018 udgifter for 38 millioner kroner.
 
Artiklen fortsætter efter grafikken.

Partierne kæmper om flygtige vælgere
Tendensen bekræftes også af partiforsker Karina Kosiara-Pedersen fra Københavns Universitet. Ifølge hende skyldes det blandt andet, at partierne er blevet rigere. Den offentlige støtte til partierne i form af partistøtte er steget i løbet af de seneste ti år.

”Partierne bliver jo også – samlet – rigere og rigere. Den offentlige støtte stiger stødt,” siger hun og tilføjer:

”Partierne må ikke spare den offentlige støtte op, men de må godt lade den offentlige partistøtte dække andet, og så spare op af deres øvrige indtægter.”

Det er dog ikke den eneste årsag til, at partierne lægger mere vægt på sine kampagnestrategier. Vælgerne er også blevet mere flytbare, og dermed er endnu mere på spil i løbet af valgkampen.

”Valgforskning viser, at vælgerne er blevet mere flygtige, og dermed har partierne mere at kæmpe om. Vælgerne skifter oftere parti og bestemmer sig i højere grad i løbet af valgkampen for, hvad de vil stemme. Derfor er det ikke underligt, at partierne lægger mere vægt på valgkampen,” siger Karina Kosiara-Pedersen.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

2011 blev et vendepunkt
Allerede i 2011 havde partierne udgifter for mere end 230 millioner kroner, og ifølge Karina Kosiara-Pedersen var det også i dette valgår, at partierne for alvor begyndte at hælde flere penge i deres valgkampe.

”Fra 2007 til 2011 skete en meget markant stigning,” siger hun.

Karina Kosiara-Pedersen har sammen med sin kollega professor Kasper Møller Hansen udgivet forskningsbogen 'Folketingsvalgkampen 2011', hvori det fremgår, at partiernes kampagneudgifter i 2011 steg med mere end 50 millioner sammenlignet med valgkampen i 2007.

Tallet for kampagneudgifterne ifølge partiernes regnskaber steg fra cirka 85 millioner kroner til omtrent 137 millioner kroner. Springet i løbet af den ene valgperiode er højere end den samlede stigning fra valgkampen i 1994 til valget i 2005, hvor udgifterne gik fra 49 til 89 millioner kroner.

Benjamin Rud Elberth nikker genkendende til, at de dyre valgkampe begyndte sit indtog allerede i 2011. En ting adskiller dog 2011 og 2015-valgene fra 2019-valget.

”I 2011 og 2015 kæmpede kandidaterne og partierne stadig med, hvordan sociale medier virkede, og hvad det var for nogle medier, der virkede. Men nu er de blevet så sikre på, hvad der virker, så nu begynder vi at være der, hvor det kan gøre forskel for kandidat til kandidat og parti til parti at putte flere penge i det,” siger han og tilføjer:

”Pengene blev brugt mere professionelt i 2019."

Private bidrag er dalet
Mens udgifterne er steget, faldt de private og eksterne bidrag til partierne i 2019. Ifølge regnskaberne fik partierne færre millioner kroner fra private bidragsydere, end de gjorde i både 2011 og 2015.

Men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at organisationer og virksomheder ikke længere bidrager til partierne.

”Det kan også betyde, at dem, der gerne vil bidrage til partierne, har fundet en anden måde at gøre det på, som ikke kan ses i partiregnskaber,” siger Karina Kosiara-Pedersen.

Det kan blandt andet skyldes, at nogle af bidragsyderne i stedet støtter enkelte kandidater fremfor partierne. Derudover kan bidragene også været blevet spredt udover valgperioden. Konservative modtog blandt andet mere end 20 millioner kroner i 2018, mens partiet året efter fik 7,4 millioner kroner.

Tallene viser samtidig, hvorfor partistøtten er så afgørende:

”Den offentlige partistøtte er en forudsætning for, at partierne kan køre så dyre kampagner, fordi det efterhånden er de færreste af dem, som får private bidrag i den størrelsesorden, der kræves,” siger Karina Kosiara-Pedersen.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Tendensen vil fortsætte
Partiernes forbrug på valgkampe vil formentlig ikke blive mindre i den næste valgkamp, mener Karina Kosiara-Pedersen.

”Så længe partistøtten stiger, og der er nogen, der lever for og af at føre kampagner, er der ingen grund til at tro, at der vil blive brugt færre midler,” siger hun.

Men der er dog et forbehold, understreger Kosiara-Pedersen. Hvis folketingsvalget skulle blive udskrevet allerede i år, er det muligt, at der vil blive brugt færre penge.

”Hvis valget skulle blive udskrevet i år, vil der formentlig blive brugt færre penge, fordi valgperioden dermed har været kortere, og partierne ikke har haft lige så lang tid til at spare op, som det har været tilfældet ved de seneste tre folketingsvalg,” siger hun.

red@altinget.dk