Partier kritiserer finanslov, som de selv står bag: "Vi gør ingen store ting"

Under normale omstændigheder bliver en finanslovsaftale kun kritiseret af de partier, der står uden for aftalen.

Men i denne omgang var blækket knapt blevet tørt, før ét af de elleve partier bag undsagde den i overordentligt skarpe vendinger:

"Når finansloven kan samle alt fra Alternativet til Liberal Alliance, så er det, fordi finansloven er et spejlbillede af regeringen: Den er ligegyldig. Uambitiøs. Uden retning for Danmark," skrev Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, mandag morgen på det sociale medie X.

Da finansminister Nicolai Wammen – sammen med indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) og repræsentanter fra alle aftalepartierne – mødte de mange fremmødte journalister på stengangen i Finansministeriet et par timer senere, blev han hurtigt bedt om at forholde sig til den kritik: 

"Jeg glæder mig over, at der er utroligt stor opbakning til den finanslovsaftale, vi har lavet, som jo inden for meget sikre økonomiske rammer og med en fast hånd på rattet giver mulighed for at investere i noget af det, som er vigtigst for danskerne: Vores ældrepleje, vores indsats for vandmiljø, vores børns trivsel," sagde Wammen og fortsatte:

"Man kan da godt synes, at det er uambitiøst. Jeg synes, det er rigtig vigtigt".

Efter pressemødet stod det dog klart, at det langtfra kun var Liberal Alliance, der var klar til at kritisere den aftale, de netop havde skrevet under på.

En gennemgående kritik er, at finanslovsaftalen står i skærende kontrast til de slagord, regeringen brugte, da den dannede sig selv på for snart et år siden.

Dengang var fortællingen, at Danmark havde fået en regering, der turde træffe de store, svære og upopulære beslutninger. Men det er slet ikke noget, man kan se i den aftale, der sætter den politiske og økonomiske retning for 2024, lyder kritikken, der især kommer fra Konservative, SF og Liberal Alliance.{{toplink}}

En kedelig omgang havregrød 

Selvom Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, selv har forhandlet og skrevet under på aftalen, holdt han sig ikke tilbage, da der var tid til interviews efter det fælles pressemøde.

"Det er en aftale, der kan samle bredt, fordi den rummer laveste fællesnævner, som alle kan blive enige om," sagde han.

Han sammenlignede aftalen med en kedelig omgang havregrød: 

"Det er hverken godt eller skidt. Det er bare, hvad det er. Og så får vi hver især mulighed for at komme tre rosiner på den her havregrød, som vi synes, er vigtige. Det er ikke nogle store rosiner. De gør ikke særlig meget godt. Men det er nogle ting, som vi synes, er vigtige for det danske samfund," lød det.

I hans øjne er årets finanslovsaftale en direkte konsekvens af, at Socialdemokratiet og Venstre er gået i regering med hinanden. 

"De to partier udelukker hinandens store ønsker til ting, der kan skaber afgørende ændringer af Danmark. Hvis Socialdemokratiet vil et eller andet rødt, siger Venstre nej til det. Og hvis Venstre vil et eller andet blåt, siger Socialdemokratiet nej til det. Og så får du en politikførelse, hvis udgangspunkt er, at der ikke gøres noget kontroversielt eller skelsættende."

Men det legitimerer I jo så fuldstændig, når I går med i en sådan aftale? 

"Når vi bliver præsenteret for den her aftaletekst, er der ikke noget, der skræmmer os væk. Socialdemokratiet har ikke øget nogle skatter eller opfundet en ny Arne-pension, for det har Venstre bremset. Omvendt er der ikke noget godt, for det har Socialdemokratiet bremset, hvis Venstre skulle have foreslået det," sagde Ole Birk Olesen.

SF-formand: Regeringens fortælling er fortid 

Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, er enig med sin borgerlige kampfælle.

Partiet valgte ellers højst overraskende – og til stor intern kritik – at stå udenfor, da regeringen tidligere på året landede sin første finanslov.  

Var I billigere til salg end sidst? 

"Nej, for sidste år var der ikke den her mulighed. Sidste år troede jeg stadig, at de gamle regler gjaldt, altså at man skulle stå på mål for det hele. Nu er det ligesom om, at alle går med, og så får man lidt hver især," sagde Søren Pape Poulsen efter pressemødet.

I hans øjne er aftalen et udtryk for, at regeringens store fortælling er vingeskudt. Det er nemlig småt med de svære, men nødvendige beslutninger, der for alvor ændrer Danmark.

"Vi får jo ingen store reformer. Vi får ikke kigget på tilbagetrækningsområdet. Vi gør ingen store ting, der rykker. Men danskerne har sammensat det folketing, de har, og så søger vi den indflydelse, vi kan," tilføjede Pape, der fremhævede halveringen af servicefradraget som altoverskyggende sejr.

Samme toner kunne man høre fra SF og formand Pia Olsen Dyhr, der også valgte at blive i forhandlingslokalet hen over weekenden, hvor aftalen kom i hus. 

"Regeringen blev født på en fortælling om, at den ville gøre det nødvendige og tage de store beslutninger. Men den fortælling er jo fortid for længst. Vi har en klimakrise, en naturkrise, og vores børn mistrives. Der er nok at tage fat på, men det gør den her regering ikke. Derfor må vi andre kæmpe kampen, selvom det ville være fristende at blive hjemme og sove længe," lød det fra SF-formanden.

Legitimerer I ikke en taktik, hvor I kan gå med i enhver aftale, hvis der bare bliver afsat lidt småpenge, I kan sætte et aftryk med? 

"Nej, sådan kan man ikke sige det," sagde Pia Olsen Dyhr, inden hun søgte tilbage mod glasdøren og væk fra pressens spørgsmål. 

Støjberg anerkender Wammens "gode håndværk"

Selvom Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, normalt er en arg modstander af SVM-regeringen, deler hun ikke de borgerlige partiers kritik. 

"Man må anerkende, at det er godt håndværk fra Nicolai Wammens side," sagde hun og tilføjede: 

"Vi har fået nogle markante afsnit om for eksempel landdistrikterne. Det var ikke kommet med, hvis vi ikke sad med ved bordet."

Hun henviste til de ekstra penge, der er sat af til udkantsgymnasier, akutbiler og stormflodssikring.

"Når vi får et aftryk der, ville det næsten uansvarligt ikke at gå med," lød det fra Støjberg. 

Underminerer du ikke din egen kritik af regeringen, når du står her og giver en fornemmelse af, alt er godt? 

"Nej, for alt er jo ikke godt. Om få dage skal vi diskutere og stemme om koranloven og FE-skandalen i Folketinget. Og der vil regeringen jo vise sin magtfuldkommenhed. Jeg er stadig en arg modstander af den her regering, og stod det til mig, var den væk i morgen."

{{toplink}}

Dragsted: Man står til ansvar for det hele

Enhedslisten står som det eneste parti uden for finanslovsaftalen. Ifølge politisk ordfører Pelle Dragsted skyldes det, at der er tale om en "uansvarlig finanslov".

For det første, fordi der ikke er sat nok penge af til den grønne omstilling. For det andet, fordi den "efterlader et stort økonomisk hul i vores velfærd."

"Vi har hørt borgmestre både fra Venstre og Socialdemokratiet råbe op om, at man bliver tvunget til meget store nedskæringer. Og der er desværre ikke noget som helst i finansloven, som retter op på det," siger Pelle Dragsted.

Flere af de partier, der er med i aftalen, nævner, at det ikke er en perfekt finanslov, men at de er med for at trække den i en rigtig retning på nogle områder. Har I ikke overvejet den mulighed? 

"Det er selvfølgelig altid en overvejelse værd: Er man parat til at snuppe det hold kæft-bolsje og gå med for at sætte nogle mindre aftryk? Det har jeg respekt for, at der er andre partier, der vælger. Men finansloven er en samlet lov for hele den økonomiske politik for næste år. Det er vores tilgang, at hvis man stemmer for en finanslov, så står man til ansvar for det fulde billede".

{{toplink}}

katrine@altinget.dk, malte@altinget.dk