Overblik: Se anbefalingerne fra regeringens ekspertgruppe for demokratiske virksomheder

Regeringens ekspertgruppe er klar med konkrete anbefalinger til at forbedre forholdene for demokratiske virksomheder, der præsenteres tirsdag for erhvervsminister Simon Kollerup. Her er et overblik over anbefalingerne.

Tirsdag har regeringens ekspertgruppe for demokratiske virksomheder præsenteret ni anbefalinger til erhvervsminister Simon Kollerup (S), der skal forbedre forholdene for demokratiske virksomheder.  

I spidsen for ekspertgruppen står Louise Mogensen, direktør i Forenet Kredit, der håber, at anbefalingerne vil føre til flere demokratiske virksomheder på sigt.

”Vi har brug for alle virksomhedstyper, hvis vi skal have en stærk og sund erhvervsudvikling i hele landet. Så er det lidt underligt, at der er en virksomhedstype, som stort set ikke er i anvendelse,” siger Louise Mogensen til Altinget.

Ekspertgruppen har i knap et år undersøgt, hvordan man kan fjerne uhensigtsmæssige barrierer for demokratiske virksomheder og sikre, at mulighederne for at stifte og drive disse selskaber ligestilles med andre virksomhedstyper.

Undervejs har gruppen været i dialog med demokratiske virksomheder, rådgivere, brancheorganisationer, forskere og andre interessenter på området. Derudover har flere ministerier kommet med input, og forskere har bidraget med analyser.

{{toplink}}

Her er de ni anbefalinger:

  1. Mere viden om og bedre kendskab til demokratiske virksomheder
    Ekspertgruppen anbefaler, at viden og kendskab til demokratiske virksomheder skal styrkes i Erhvervsfremmesystemet, Erhvervsstyrelsen og relevante steder i uddannelsessystemet for at forbedre muligheden for at få vejledning i opstarten og driften af en demokratisk virksomhed.

  2. Enklere og klarere mulighed for medarbejdereje af demokratiske virksomheder
    Det fastslås, at det skal være nemmere at give medarbejdere medejerskab ved udstedelse af medarbejderaktier. Ekspertgruppen foreslår, at reglerne for tildeling af medarbejderaktier skal forenkles i forhold til det skatteretlige regelsæt, der gælder for brede medarbejderaktieprogrammer, der omfatter alle eller store dele af medarbejdere. Formålet er, at det skal sikre adgang til det rette talent.

  3. Bedre mulighed for omdannelse til en demokratisk virksomhed
    Den tredje anbefaling er, at der bør indføres mulighed for at omdanne aktieselskaber (A/S) og anpartsselskaber (ApS) til en andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A) eller en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A) og den anden vej rundt.

    Samtidig foreslås det, at der skal indføres mulighed for skattemæssig succession, og at virksomheden kan videreføres under det eksisterende CVR-nummer.

  4. Bedre mulighed for generationsskifte til medarbejderejede virksomheder
    Det anbefales også, at der indføres en ny model for medarbejderejede virksomheder, der gør, at en virksomhedsejer kan overdrage sin virksomhed til et medarbejderejet selskab på samme skattemæssige vilkår, som i dag gælder for overdragelse til nære medarbejdere eller til erhvervsdrivende fonde. Medarbejderne kan derved få indflydelse på de beslutninger, der træffes - blandt andet på selskabets generalforsamling og kan få del i et muligt overskud.

  5. Forbedring af finansieringsmulighederne for demokratiske virksomheder
    Det foreslås, at op til 30 procent af deltagerne i andelsselskaber og -foreninger med begrænset ansvar kan være passive investorer med stemmerettigheder.

    Samtidig anbefales det, at der laves et vidensløft for at forbedre kendskabet til de demokratiske virksomhedsmodeller hos pengeinstitutter og Vækstfonden.
    Desuden bør der indføres mulighed for equity crowdfunding i landdistrikterne.
     
  6. Udarbejdelse af anbefalinger for god ledelse for demokratiske virksomheder
    Anbefaling seks er, at der bør nedsættes et udvalg, der skal udarbejde anbefalinger for demokratiske virksomheder svarende til Komitéen for god Selskabsledelse og Komitéen for god Fondsledelse samt fastsætte vilkår for en Komité for god ledelse af demokratiske virksomheder.

    Anbefalingerne skal fungere som retningslinjer for ”best practice” for ledelse og dermed være et målrettet værktøj til virksomhederne.
     
  7. Forbedring af demokratiske virksomheders muligheder for at kommunikere med deres ejere (medlemmer)
    Det foreslås konkret, at fortolkningen af eller reglerne i lov om finansiel virksomhed lempes i forhold til, hvornår der er tale om berettiget videregivelser af oplysninger til omdannede tidligere finansielle virksomheder.

    Formålet er, at de underliggende finansielle virksomheder får mulighed for at dele sædvanlige kundeoplysninger med deres ejervirksomhed eller -forening til brug i medlemskommunikation. 

  8. Bedre mulighed for aktivsikring
    Ekspertgruppen anbefaler også, at der indføres mulighed for at henlægge en bestemt procentdel af virksomhedens overskud og/eller formue til en bunden reserve i andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.).

    Samtidig foreslås det, at der indføres mulighed for at blive underlagt et tilsyn med den bundne reserve og vedtægtsbestemmelsen om opløsning af virksomheden.

  9. Bedre mulighed for grøn omstilling
    Det vurderes i den sidste anbefaling, at andelsbeskattede virksomheder skal have mulighed for at producere elektricitet, uden at det medfører, at hele virksomheden falder ud af andelsbeskatning.

    Derudover anbefales det, at det skal være muligt for andelsbeskattede virksomheder at opgøre deres indtægter fra salg af el separat og blive selskabsbeskattet heraf for at undgå urimelige konkurrencefordele for denne type virksomhed.

Forrige artikel Efter 668 dage: Nu indkalder Kollerup til iværksætterforhandlinger Efter 668 dage: Nu indkalder Kollerup til iværksætterforhandlinger Næste artikel Energistyrelsen går i Energistyrelsen går i "early warning": Disse 57 virksomheder er særligt udsatte ved gaskrise
DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl, fik ifølge flere kilder tilbudt posten som ambassadør i Japan, men takkede nej. Dermed er regeringens plan om en politisk udpeget ambassadør slået fejl.