Outsideren fra frysehuset i Esbjerg er nu helt inde i varmen

Væggene i lokalet hos 3F Transport Esbjerg er prydet af tunge, røde faner broderet med våbenskjold og teksten “Havnearbejdernes klub”. Ved siden af et magen til, med teksten “Fiskernes fagforening”.

På et billede i indgangen er en kutter ved at blive slugt af en enorm bølge.

Det vil nok være en journalistisk overdrivelse at påstå, at Henning Overgaard som 3F-formand står overfor samme udfordringer som det uheldige skib på fotografiet.

Men der er næppe tvivl om, at han arver et fagforbund, der har været igennem et blæsevejr, som selv i den vejrbidte vestjyske havneby ville gøre indtryk.

Sagen om Per Christensens dobbeltliv kostede i januar formanden posten som 3F’s øverste leder.

Siden har 3F været martret af flere historier om mobning og krænkelser, der har betydet, at endnu en tillidsvalgt chef i forbundets øverste ledelse har måtte forlade sin stilling.

Udover de aktuelle ridser i lakken skal den nye formand også forholde sig til et problem, der som uønsket arvesølv er blevet overleveret til nye 3F-formænd siden de glade dage i 80’erne:

Medlemmerne forlader skuden til fordel for de billigere, gule fagforeninger.

Et faktum, der presser selvforståelsen hos landets største fagforbund, og på sigt kan ende med at koste politisk legitimitet og forhandlingskraft. {{toplink}}

Der er således nok at tage fat på for den 50-årige esbjergenser, der netop har overtaget det øverste embede i landets største faglige organisation med mere end 260.000 medlemmer.

Da Altinget møder Henning Overgaard i den 3F-afdeling, hvor karrieren i fagbevægelsen startede for mere end 15 år siden, er der dog stilhed før stormen.

Han har netop overstået en uge med afdelingsbesøg og medieforpligtelser, og først om otte dage skal han vælges officielt på 3F's ekstraordinære kongres.

"Mælk eller sukker?,” spørger Henning Overgaard, mens han skænker kaffe i hvide porcelænskrus i fagforeningens baglokale.

Journalisten takker nej.

“On the rocks, som man siger,” bemærker han.

At interviewet foregår i Esbjerg er ikke kun staffage for journalistens skyld, så der kan blive taget stemningsbilleder på havnen.

Henning Overgaard har levet hele sit liv i den vestjyske havneby. I dag bor han i forstaden Kvaglund med konen Susan, der arbejder som pædagogmedhjælper, og parrets to teenagedøtre.

Hver uge tager han turen fra 3F’s forbundshus på Kampmannsgade i København til Esbjerg. Således også denne fredag, hvor han om tre timer skal være vært ved en fødselsdag for en større gruppe venner.

“Jeg var på nippet til at aflyse interviewet, men hvad pokker, mon ikke det går alligevel,” brummer han.

Betal din skat, betal dit kontingent  
Esbjerg danner ikke kun rammen om Henning Overgaards personlige liv. Det er også her, at historien om hans fagpolitiske vækkelse skal findes.

Faren var løsarbejder på Esbjerg Havn, tillidsmand, og medlem af fagforbundet SID.

Moren arbejdede i “fisken”, som byens fiskefabrik kaldtes, og var meldt ind i Kvindeligt Arbejderforbund, forkortet KAD.

De to forbund fusionerede i 2005 og blev til 3F.

“Hjemme hos os var der én læresætning. Du skal huske at betale din skat, så du sikrer vores velfærdssamfund, og huske at betale dit kontingent, så der er nogen, der har din ryg, hvis tingene går galt,” fortæller Henning Overgaard.

Esbjerg Havn fik fat i ham, da han som 18-årig i 1991 var særdeles træt af skolen.

Tiden som havnearbejder i faderens fodspor blev dog kort.

Efter fire dage fik han nys om, at der var job på frysehuset, hvor arbejderne modtog store dyrekadavare fra landets slagterier, som de nedfrøs, pakkede ned, og sendte videre.

En arbejdsplads, der skulle komme til at danne rammen om de næste 10 år af hans liv.

“Det var benhårdt, manuelt arbejde. Jeg vil næsten sige drænende. Hver dag skubbede og slæbte vi døde grise og køer på mellem 80 og 100 kilo i op til ti timer i træk,” forklarer Henning Overgaard.

Med hænderne viser han, hvordan dyrene sad fast på lange jernkæder, der var fastgjort til lister i loftet. Her var det frysehusarbejdernes opgave at skubbe dyrene på plads i de iskolde haller.

“Hvis smedene havde glemt at smøre kæderne, så bandede man dem langt væk,” griner han.

Efter et år i frysehuset blev Henning Overgaard valgt som sikkerhedsrepræsentant, og fem år senere tog han som 26-årig over, da tillidsmanden gik på pension. {{toplink}}

Siden fulgte en karriere i fagbevægelsen. Først som leder af 3F's lokale a-kasse, inden han i 2007 blev valgt som formand af lokalafdelingen 3F Transport Esbjerg, der blandt andet organiserer havnearbejdere og chauffører.

Spørger man barndomsvennen Jakob Lykke, der i dag er formand i lokalafdelingen, er det ingen overraskelse, at Henning Overgaard søgte en karriere med politisk arbejde i fagbevægelsen.

“Henning er typen, der altid har stillet sig op og sagt sin mening. Han ved også, at det kan give nogle tæsk, og dem er han parat til at tage,” siger Jakob Lykke.

Han er ikke i tvivl om, hvilke kvaliteter, der er årsagen til, at Henning Overgaard i flere omgange er blevet valgt til magtfulde positioner i fagbevægelsen.

“Han har en unik evne til at sætte retning, og til at inspirere de mennesker, han arbejder sammen med. Jeg tror, at der er mange ledere, der bilder sig ind, at de har de kvaliteter. Men det har Henning,” siger Jakob Lykke.

Spøgelset fra venstre
Da Per Christensen i slutningen af januar trak sig i kølvandet på sagen om hans hemmelige dobbeltliv, var det langtfra forventet, at Henning Overgaard ville stå tilbage som den eneste officielle bejler til 3F-tronen.

Slet ikke i lyset af, at han i forbundets øvre cirkler af mange er blevet anset som en figur, der politisk er for langt til venstre til at være formand i 3F, hvor den korrekte farve i partibogen er socialdemokratisk rød.

Det skyldes særligt hans mangeårige medlemskab af Enhedslisten, som han sad i byrådet for i Esbjerg Kommune fra 2013 til 2016.

Ifølge centralt placerede kilder kom det som et chok for den socialdemokratiske inderkreds i 3F, da han ved fagforbundets kongres i 2016 slog tre socialdemokrater af banen i kampen om en af de to centrale forbundssekretær-poster.

Henning Overgaard har sidenhen fået partibogen i orden og meldt sig ind i Socialdemokratiet. Selv mener han dog, at spørgsmålet om hans partipolitiske skifte har fået for stor opmærksomhed.

"Jeg er altså ikke den første I historien, der har skiftet parti, og jeg synes nogle gange, at det har virket sådan. Samtidig vil jeg også godt understrege, at jeg jo ikke har skiftet parti, mens jeg sad i et folkevalgt embede," siger Henning Overgaard.

Hvorfor skiftede du parti?

“Enhedslisten er det parti, hvor jeg først fandt min faglige inspiration, og gav mig den politiske drivkraft i mit arbejde. Det var enormt vigtigt for mig i mine unge år,” siger Henning Overgaard.

“Men tillidsmanden i mig nåede frem til, at hvis man skal lave rigtige forandringer for medlemmerne og kollegaerne, så handler det om det lange seje træk. Derfor er jeg nok mere i tråd med den socialdemokratiske tilgang til udviklingen af velfærdssamfundet,“ tilføjer han.

Så det er ikke ud fra en erkendelse af, at man ikke kan være 3F-formand og medlem af Enhedslisten?

“Nej. Men jeg kan godt forstå, at der er mange, som kan spekulere i alt det der. Næ, hvis jeg ville have valgt en let vej for mig selv, så skulle jeg jo have været socialdemokrat fra starten.”

Hvordan ser du på den konflikt, der er blevet optegnet mellem Socialdemokratiet og Enhedslisten internt i fagbevægelsen?

“Jeg kan ikke genkende det fra mit arbejdsliv. Jeg tror, at det er noget, der tilhører tidligere generationer,” siger Henning Overgaard.

“Jeg tror I virkeligheden ikke, at vores medlemmer bruger så meget krudt på, hvad der står i partibogen, og jeg tror heller ikke, at det er det, jeg vil blive målt på som 3F-formand."

Venstrefløj i koma
Flere havde spået Mads Andersen, lederen af 3F’s magtfulde industrigruppe og næstformand i forhandlingsfællesskabet CO-Industri, som en oplagt kandidat til formandsposten.

Særligt Mads Andersens stærke kontakter og netværk blev set som redskaber, der kunne hjælpe 3F med at genvinde noget af den politiske adgang, der gik ud af døren med Per Christensen.

Omvendt bliver Mads Andersen set som en blå socialdemokrat, og en kilde vurderer overfor Altinget, at et formandsvalg i hans favør ville sende venstrefløjen i 3F “i koma”.

Industriformanden har dog på intet tidspunkt meldt ud, at han gik efter formandsposten.

Mange er da også af den opfattelse, at den lettere pressesky Mads Andersen i virkeligheden føler sig bedre tilpas og mere magtfuld som industriboss med direkte indflydelse på industriens toneangivende overenskomster end som forbundsformand.

Mulige kandidaturer fra nuværende 3F-næstformand Tina Christensen og forbundssekretær Søren Heisel forblev også spekulationer.

Netop Søren Heisel har dog ifølge Altingets oplysninger længe været set som et seriøst bud på en ny 3F-formand, når Per Christensen takkede af.

Heisel, der er bosiddende og valgt til byrådet i Gentofte for Socialdemokratiet, har dog en profil, der ligger et stykke fra den klassiske 3F’er.

Det samme kan ikke siges om Henning Overgaard, der bliver set som en, der både kan tale dunder fra en ølkasse, og er vidt respekteret for sit faglige arbejde.

Derfor har analysen på de indre linjer i 3F lydt, at Heisel ville få svært ved at slå Overgaard, hvis de to skulle havne i kampvalg.

3F Classic
Spørgsmålet er nu, hvordan 3F under Henning Overgaards ledelse kommer til at adskille sig fra Per Christensens ni år lange formandskab.

Ved første øjekast kan forskellene være svære at få øje på.

De er begge mænd fra Jylland, med en fortid som tillidsrepræsentanter i større virksomheder, og siden erfaring fra vægtige poster i lokale 3F-afdelinger.

Samtidig har Henning Overgaard som forbundssekretær i store træk bakket op om Per Christensens linje - med kampen mod højere pensionsalder og social dumping og for et styrket dagpengesystem som hovedprioriteter.

Valget af Henning Overgaard kommer derfor næppe til at betyde en paladsrevolution i forbundshuset på Kampmannsgade.

En række kilder i og udenfor 3F understreger dog, at den 50-årige esbjergenser adskiller sig fra forgængeren på en række markante punkter.

“Henning er på mange måder 3F classic. Han har gået vejen fra gulvet til forbundshuset, som det er kutyme for 3F-formænd. Men han har også en enorm stærk evne til at opbygge relationer og netværk, som man bestemt ikke skal undervurdere,” lyder et skudsmål.

“Han kan samle og inspirere folk. Du tror på ham, når han siger “vi skal derhen, og det er sådan, vi gør det"."

Allan Busk, formand i 3F Aalborg, der med over 16.000 medlemmer er blandt forbundets største lokalafdelinger, betegner Henning Overgaard som en person, “der kan tale med alle”.

“Jeg tror, at vi vil se Henning som en formand, der lytter til sit bagland, og sikrer sig, at han har dem i ryggen, før han går i den ene eller anden retning. Per var mere typen, der traf en beslutning, og så klappede den af med baglandet efterfølgende,” siger Allan Busk.

Evnen til at skære igennem er dog nødvendig som 3F-formand, vurderer Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet. {{toplink}}

“3F er en organisation med rigtig mange lokalformænd og grupper, der gerne vil høres i hvert eneste spørgsmål. Derfor vil der opstå situationer, hvor du som forbundsformand bliver nødt til at træffe en beslutning, og så håbe, at du har opbakning til det,” siger han og tilføjer:

“Ellers risikerer du, at tingene sander til, uden at du får udrettet noget.”

Mange forventer også, at Henning Overgaard kommer til at stå for en markant anderledes ledelsesstil end Per Christensen, når han kommer på plads i hjørnekontoret på forbundshusets 5. sal.

“Henning har ingen problemer med at uddelegere ansvar og opgaver, og så stoler han på, at folk rent faktisk får tingene gjort. Det er en vigtig egenskab at bære med sig i arbejdet som forbundsformand, hvor man ikke har tid til at gå ned i hver eneste opgave,” siger Jakob Lykke, formand i 3F Transport Esbjerg.

Her adskiller han sig fra Per Christensen, der havde ry for at være en kontant og til tider uforudsigelig formand, som både medarbejdere og fagpolitiske kolleger kunne slå sig på.

Blokaden i dartklubben
“Hvor i alverden har du hørt det henne?”

Henning Overgaard slår en højlydt latter op, mens han drejer sin Kia Sportage-SUV ned på vejen mod Esbjerg Havn.

Altingets udsendte har præsenteret ham for en anekdote om, at han som 18-årig stod bag en blokade af Esbjerg Dartklubs lokaler, hvor han på det tidspunkt sad som formand.

“Men det er jo rigtigt. Ejerne af lokalet ville smide os ud, og det synes jeg simpelthen ikke var rimeligt. Så jeg sagde til de andre, at vi skulle sætte os på røven, og så måtte de bære os ud,” forklarer Henning Overgaard.

Blokaden virkede, og dartklubben fik lov til at blive.

Men historien er ifølge Henning Overgaard også et godt billede på, hvordan han har udviklet sig siden starten som ung fagligt aktiv i Esbjerg.

“Dengang var jeg nok mere rebelsk, og tilbøjelig til at vælge de hurtige og impulsive løsninger,” siger han.

“Men som tillidsmand lærte jeg jo hurtigt, at man ikke for alvor hjælper kollegaerne, hvis man kun går efter de resultater, som giver afløb for ens frustrationer her og nu, men ikke rigtigt gavner på den lange bane.”

“Hvis du vil opnå noget som helst på et sted som Esbjerg Havn, så bliver du også nødt til at kunne se tingene fra arbejdsgivernes side. De er jo med til at skabe den vækst, som i sidste ende gør, at du kan forhandle resultater hjem til dine kolleger,” siger han.

En lektie, han også har tænkt sig at tage med i arbejdet som forbundsformand.

“Jeg bilder mig selv ind, at jeg er dygtig til at bygge bro og finde løsninger. Det bestræber jeg mig i hvert fald på at være.”

Ned fra elfenbenstårnet
Uanset hvem der blev valgt som formand for 3F, ville fastholdelse og rekruttering af nye medlemmer stå højt på opgavelisten. Men det er tilsyneladende svært at finde en, der er lige så kvalificeret til opgaven som Henning Overgaard.

Sådan lyder vurderingen fra kilder både i og udenfor 3F, der særligt fremhæver Overgaards tid som afdelingsformand i Esbjerg, hvor han lykkedes med at vende medlemsflugt til fremgang.

“Jeg tror måske aldrig, at jeg har mødt en fagforeningsmand på det niveau, der har så detaljeret en viden om organisering som Henning Overgaard,” siger arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl.

“3F’s held er, at de får en formand, som rent faktisk forstår, hvor kritisk et tidspunkt det her er for 3F. For det er vitterligt en kamp for liv og død, man står i. Men der er stadig dele af forbundet, som den erkendelse endnu ikke har forgrenet sig til," siger han.

Ifølge Laust Høgedahl kan det blandt andet skyldes, at 3F stadig har store formuer, blandt andet på grund af investeringer i ejendomme og aktier.

“Men de penge kan kun investeres en gang, og hvis 3F skal lykkes med at vende udviklingen, så kræver det, at man laver nogle store strategiske skift, som kommer til at gøre ondt andre steder,” mener forskeren.

Stilladsarbejdernes Landsklub udgør en del af den kritiske og ofte konfliktparate venstrefløj i 3F, og har tidligere været yderst kritiske overfor forbundsledelsen.

Men her ser man også fortrøstningsfuldt på Henning Overgaards evner til at vende medlemsudviklingen.

“Hos visse dele af forbundstoppen har der hersket en overbevisning om, at 3F skulle bruge al sin tid på at tale med politikere på Christiansborg, og så ville alle problemer løse sig,” siger Thomas Strømsholt, formand for Stilladsarbejderens Landsklub.

“Henning Overgaard virker til at have forstået, at hvis 3F skal være relevante, så handler det først og fremmest om at kravle ned fra elfensbenstårnet, komme ud i virkeligheden og tale med medlemmerne. På den måde tror jeg, at han kan være den helt rigtige formand til de udfordringer, som 3F står overfor,” tilføjer han.

Den nye 3F-formand ser altså ud til at overtage posten med stor rygvind fra 3F-baglandet.

Men forholdet til baglandet kan hurtigt blive sat på prøve, hvis - og man fristes til at sige når - 3F igen bliver kastet ud i en intern krise i stil med den, der udspillede sig under overenskomstforhandlingerne i 2017 og 2020.

Her stod det lysende klart, at der på tværs af sektorer er større grupperinger i 3F, som foretrækker at sætte hårdt mod hårdt - og som potentielt kan kaste Danmark ud i storkonflikt.

Konfliktlysten er næppe blevet mindre, når der skal forhandles private overenskomster i 2023, så allerede til næste år kan Henning Overgaards evner som brobygger og samler blive strakt til det yderste.

"Vi skal være endnu bedre til at lytte til hinanden i 3F. Og samtidig være bedre til at stå sammen, udadtil, når vi så har truffet en beslutning. Splittelse og opdelinger i 3F svækker vores forhandlingsposition og indflydelse over for både arbejdsgiverne og politikerne. Det er bestemt ikke i medlemmernes interesse," siger Henning Overgaard.

Kulturkampen mellem det klassiske konfliktsøgende og moderne, politisk-pragmatiske 3F kom også til udtryk i den såkaldte lufthavnssag, hvor bagageportører fra lufthavnen på en lydoptagelse prøver at presse en vikar til at skifte fagforening til 3F.

Sager, hvor Per Christensen måtte balancere forbundstoppens mere pragmatiske linje med de 3F’ere, der ikke viger tilbage for storkonflikt og hellere end gerne smider kollegaer ud af skurvognen, hvis de ikke er medlem af 3F.

Spørgsmålet er, om Henning Overgaard i tilsvarende situationer kan bevare opbakningen fra forbundets aktivistiske venstrefløj, uden samtidig at gøre 3F til en protestorganisation.

Et ubeskrevet blad
Mens der tales varmt om Henning Overgaards potentiale udi organisering og som brobygger på de indre linjer i 3F, sættes der mere hyppigt spørgsmålstegn ved hans evne til at begå sig i det politiske arbejde udenfor forbundet.

En disciplin, som Per Christensen var vidt anerkendt for, og hvor han opnåede markante resultater under mantraet om, at 3F skulle med helt ind i det politiske maskinrum - i stedet for at stå udenfor og råbe.

Det lykkedes da også den tidligere formand at styre 3F i en retning, hvor forbundet blev taget dybt alvorligt på Christiansborg.

Kronjuvelen blev Arne-pensionen, der var udviklet i tæt samarbejde med fagbevægelsen.

Mens Henning Overgaard kan drage terrænfordel af, at regeringen stadig er socialdemokratisk - og flere ministre har haft deres gang i forbundshuset, er der ingen tvivl om, at han er et langt mere ubeskrevet blad på Christiansborg end sin forgænger.

Der er da også forskellige opfattelser af den nye 3F-formand på regeringens indre linjer.

Nogen ser ham som en “frisk type”, der kan tale lige ud af posen til 3F-medlemmerne.

Samtidig betragtes hans skifte fra Enhedslisten som en cementering af Socialdemokratiets status som Danmarks absolutte magtparti.

Andre steder i den socialdemokratiske top forholder man sig mere afventende.

Den nye 3F-formand skal først og fremmest bevise, at han for alvor kan lave skiftet fra den mere frie position som forbundssekretær til formandsrollen, og træffe de svære politiske beslutninger, der ligger forude.

Internt i 3F er der dog tiltro til, at Henning Overgaard med tiden kan begå sig som en vægtig politisk figur.

“3F er Danmarks største fagforening, og derfor sidder vores formand selvfølgelig også med ved bordet, når der skal træffes vigtige politiske beslutninger i Danmark. Det er rigtigt, at Per Christensen opnåede store resultater på det område, men det kan Henning Overgaard også gøre," siger Allan Busk.

“Man skal huske på, at det var 3F, der gjorde Per stor, og ikke omvendt,” tilføjer 3F Aalborg-formanden.

Om den forudsigelse holder stik, bliver i første omgang tryktestet den 24. september, hvor 3F holder sin ordinære kongres i Aalborg - som på grund af den ekstraordinære kongres bliver forbundets anden kongres på blot fem måneder.

Her får mere end 800 delegerede 3F'ere mulighed for at vurdere den nye formands arbejde for første gang.

En omstændighed, der også bliver bemærket af Henning Overgaard selv, da han sætter journalist og fotograf af ved banegården i Esbjerg.

“Jeg plejer at sige, at jeg skal til jobsamtale på fredag (hvor han vælges på kongressen, red.), og så er jeg så heldig at have en MUS-samtale kun fem måneder senere."

dahl@altinget.dk