Otte ud af ti danske bestyrelsesmedlemmer er mænd: "Det er ekstremt, at så mange er så langt fra målet"

Ligestillingen i de danske bestyrelseslokaler har trange kår.

Hele 81 procent af bestyrelsesmedlemmerne i dansk erhvervsliv var nemlig mænd i 2021.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. 

Tallene vækker opsigt i DI.

"Det er et spild af talent. Det er halvdelen af befolkningen, der ikke rigtig kommer i spil," lyder det fra Pernille Erichsen, underdirektør for ledelse og virksomhedsudvikling i DI. 

DI: "Man bliver valgt ind i bestyrelser efter nogle meget ensartede kriterier"

Ifølge Pernille Erichsen er der flere grunde til, at færre kvinder kommer i spil til bestyrelsesposterne.

"Man bliver valgt ind i bestyrelser efter nogle meget ensartede kriterier. Samtidig slår man oftest ikke bestyrelsesposter op," siger hun.

Kønsbalancen er også et udtryk for, at kvinder ikke er i de samme netværk som mænd, mener hun. 

"Det er forskellige erhvervsmæssige netværk, hvor man mødes i VL-grupper, eller hvor man går til jagt eller golf sammen. Og derfor bliver kvinderne ikke valgt," lyder det fra Pernille Erichsen. 

De store virksomheder er nu underlagt nye krav fra 1. januar

Tendensen underbygges af en ny undersøgelse fra Analyse og Tal, som viser, at der er nul kvinder i bestyrelserne hos 44 procent af de største danske virksomheder.

"Det er ret tankevækkende, at det er så stor en andel. Det kommer lidt bag på os. Særligt med tanke på den nye lov, der trådte i kraft her første januar," siger Pernille Erichsen. 

Fremover skal de forhold dog laves om.

1. januar trådte en ny lov, der pålægger landets største virksomheder at opstille måltal for kønsbalancen i bestyrelser og på øverste ledelsesniveau, i kraft. 

Virksomhederne skal ligeledes udarbejde en politik, der skal sikre, at man når de måltal.

Hvert år skal virksomheden på egen hjemmeside offentliggøre, hvordan langt virksomheden er med målet.

{{toplink}}

SMV'erne har lavest procentandel af kvinder i deres bestyrelser

Men selvom den nye lovgivning er målrettet landets største virksomheder er problemet altså størst i i SMV'erne, hvor andelen af kvinder er lavest.

Her er 16 procent af bestyrelsesmedlemmerne kvinder. I de store virksomheder er 21 procent kvinder.

"Det er vigtigt med en mere ligelig kønsbalance i alle virksomheder for at styrke konkurrencekraften. Det er jo ligesom for at fremtidssikre sin virksomhed," siger Pernille Erichsen og fortsætter: 

"Det er ekstremt, at så mange af de store virksomheder er så langt fra målet. Men for os er det ligeså vigtigt, at SMV´erne også får øjnene op for at de også spiller en vigtig rolle her i forhold til en bedre kønsdiversitet – og igen ikke fordi, det er synd for kvinderne, men fordi det er god forretning, og fordi det vil stille virksomhederne stærkere i fremtiden."

DI har et mål om, at mindst 40 procent af medlemmerne i de danske bestyrelser skal være kvinder i 2030.

For at nå det mål har erhvervsorganisation lanceret en databank, hvor firmaer kan finde egnede kvinder til deres bestyrelser.

Genopfrisk siden, hvis grafikken ikke indlæses.

 

Ny EU lov ligner den nye danske lov

Det er ikke kun i Danmark, at man indfører love for at fremme en mere ligelig kønsfordeling i erhvervslivets bestyrelser. 

I 2022 vedtog EU-Parlamentet et nyt direktiv, der har til formål at sikre 40 procent af det underrepræsenterede køn blandt ikke-udøvende bestyrelsesmedlemmer eller 33 procent blandt alle bestyrelsesmedlemmer. Det skal være en realitet i juni 2026, men gælder dog ikke SMV'er med under 250 ansatte. 

Virksomheder, der ikke opfylder kravene, skal give forklaring og fortælle, hvad de gør for at opnå målet. Virksomhederne kan sanktioneres med bøder, hvis de ikke rapporterer. 

Men et land kan suspenderes for kravene ved selv at have nationale mål for kønsbalancen, eller hvis man som nation er tæt på målet.  

overgaard@altinget.dk