Nyt klimaregnskab skal hjælpe Albertslund Kommune med at holde styr på verdensmålsindsats

Antallet af skybrudsprojekter, arealer med ny natur og en opgørelse over den årlige affaldsmængde per borger. 

Det er nogle af de ting, som Albertslund Kommune fra 2022 kommer til at føre regnskab over hvert år. 

Det skal hjælpe dem med at holde øje med deres verdensmålsindsatser på klimaområdet.  

“Vi har lavet, det vi kalder ‘et grønt regnskab’ for kommunen siden 1992, men det nye er, at vi måler meget mere direkte i forhold til vores klimaplan, og på den måde kommer vi til at kunne følge resultaterne fra vores indsats meget nøjere,” siger socialdemokraten Steen Christiansen, der er borgmester i Albertslund Kommune.  

Skal kunne vise resultater 

Kommunen er en del af klimapartnerskabet DK2020, hvor kommuner forpligter sig til at udvikle lokale klimahandlingsplaner, der lever op til Parisaftalens målsætninger. På den måde faldt det naturligt at lave et dertilhørende regnskab, som kan hjælpe til at gøre status over, om kommumens indsatser har en effekt. 

Altinget Verdensmål har tidligere beskrevet, at 40 procent af de kommuner, som arbejder med verdensmålene, ikke laver opgørelser over fremdriften.  

Men Steen Christiansen mener, at det har en stor værdi at opgøre kommunens klimaresultater. 

“Når vi indgår i et samarbejde som DK2020, skal vi også kunne vise, at faktisk reducerer vores CO2-udledning,” siger han.  

Klima passer ind i New Public Management 

Et sted, hvor kommunen dog ikke måler effekten af sin indsats, er inden for de mere ‘sociale’ verdensmål.  

Det tæller blandt andet kommunens arbejde med at få ledige i job, få udsatte unge i uddannelse og sikre boliger til alle samfundsgrupper.  

“Men det kunne jeg sagtens forestille mig, at man kunne gøre i fremtiden. Det ville nok kræve et par års arbejde. Først skal man beslutte sig for, hvilke verdensmål man vil arbejde med, og så skal man finde en måde at få sikre og valide data. Om det er noget, man skal gå i gang med, vil være op til den nye kommunalbestyrelse, der tiltræder efter kommunalvalget,” siger han.  

Christa Breum Amhøj er ekstern lektor på CBS og har længe beskæftiget sig med forskning i offentlige institutionernes implementering af bæredygtighe.

Hun siger, at det meget typisk, at kommuner har nemmere ved at måle på “de grønne verdensmål”.   

“Det er politisk højaktuelt og passer bedre ind i den New Public Management-tradition, der er i mange offentlige organisationer. Det er sværere at tænke bæredygtighed som en helhed – og dermed tænke de sociale mål ind – fordi det i højere grad betyder, at kommunerne er nødt til at nedbryde de siloer, de normalt arbejder i,” siger hun. 

Måling gør dig ikke bæredygtig 

Men ifølge Christa Breum Amhøj bør man tænke bæredygtighedsindsatserne sammen og ikke kun måle og arbejde med dem hver for sig:  

“Det grønne er ikke bare ‘grønt’ og det sociale er ikke bare ‘socialt’. Det vil sige, at vi eksempelvis skal tænke kvalitetsuddannelse sammen med det grønne, så vi underviser i klimaproblematikker, og klimaindsatsen er med til at skabe nye job, så vi kan bruge det grønne i arbejdet for at få ledige i job. Bæredygtighed skal tænkes som en helhed,” siger hun. 

Derfor bør man tænke sig om, når man beslutter sig for at måle på effekten af sin verdensmålsindsats, forklarer hun.

“Det handler i lige så høj grad om, hvordan man i sin ledelse sikrer, at kommunen ikke kun måler på ting, den allerede gør, men bruger til at udvikle indsatserne," siger Christa Breum Amhøj.

"Samtidig skal kommunen være åben over for, at det kan være bedre at måle på kvalitative måder, hvor man inddrager borgerne og medarbejderne i kommunen med blik for, hvorvidt og hvordan man deltager og tager fælles ansvar for arbejdet med bæredygtighed. Opgaven er nemlig at skabe nogle systemer, der gør en forskel," siger hun og slutter:

"Samtidig er det vigtigt at huske, at man ikke bliver en bæredygtig kommune, bare fordi man måler sine indsatser,” siger hun.  

Det anerkender Steen Christiansen fuldt ud.  

“Men hvis man laver et regnskab – hvad enten det er et socialt regnskab eller et klimaregnskab, så får man et indblik i, hvor man er i forhold til målet, og jeg mener, at det gør en forskel i forhold til politikudviklingen i kommunen. Eksempelvis har det givet fokus på, hvordan vi renoverer vores bygninger med henblik på at gøre dem mere bæredygtige,” siger han.

houlind@altinget.dk