Nu vil Folketinget gøre noget ved politikernes "syge arbejdskultur"

For første gang mødes Folketingets Præsidium med partiernes gruppeformænd for at diskutere en række udfordringer med arbejdsmiljøet på Christiansborg. Hør mere i dagens Ajour. 

Folketingets Præsidium vil gøre noget ved arbejdskulturen i Folketinget.

Det fortæller flere gruppeformænd, som har været med til det første af en række møder med Folketingets ledelse om, hvordan man skaber de bedste rammer for det parlamentariske arbejde.

Senest har politikere som Sofie Carsten Nielsen (R) og Rasmus Jarlov (K) sat fokus på, hvad sidstnævnte kalder en "syg arbejdskultur" i Folketinget. 

Rasmus Jarlov råbte op, efter at have siddet med i forhandlinger om kompensationspakker til langt ud på natten. Så sene forhandlinger mener han, fører til både stress og elendige beslutninger. 

Også Sofie Carsten Nielsen mener, at der "er noget galt på Christiansborg", når politikere på stribe trækker sig fra deres folketingsarbejde med stress.

I dagens Ajour fortæller journalist Birk Sebastian Kotkas, hvad partiernes gruppeformænd mener, der er galt med arbejdskulturen på Christiansborg, og hvad Folketinget vil gøre ved det. 

Forrige artikel Derfor kan løsningen for de nye boligskatter have lange udsigter Derfor kan løsningen for de nye boligskatter have lange udsigter Næste artikel Kom med bag facaden til møderne i Socialdemokratiets erhvervsklub Kom med bag facaden til møderne i Socialdemokratiets erhvervsklub
DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl, fik ifølge flere kilder tilbudt posten som ambassadør i Japan, men takkede nej. Dermed er regeringens plan om en politisk udpeget ambassadør slået fejl.