Morten Helveg: Klimakampen vindes kun på skuldrene af EU
Løsningen på den globale klimakrise afhænger af EU, da EU's standarder fungerer som ledestjerne for virksomheder og regeringer verden over, skriver Morten Helveg.
Hvert nyt klimatopmøde synes vigtigere end det foregående. Nu er COP27 i Egypten gået i gang, og siden sidste topmøde i Glasgow er dokumentation for klimaforandringernes ødelæggende effekt kun blevet styrket.
De ekstreme vejrfænomener hænger uløseligt sammen med vores forurening, og en FN-rapport fra oktober slår igen fast, at vi er meget langt fra Paris-aftalens målsætning om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader i år 2100.
Klimakrise med krig som bagtæppe
På COP26 i Glasgow lovede 193 lande at udarbejde eller opdatere deres nationale klimahandleplaner. Kun 24 lande har leveret nye klimamål og med de stående løfter vil udslippene ifølge FN-rapporten stige med 10,6 procent inden 2030.
Det lyder alarmerende, og det er det i den grad også. På det triste bagtæppe af Putins modbydelige krig i Ukraine kan vi dog konstatere noget positivt, nemlig at den grønne omstilling i EU har fået et seriøst skub fremad.
Selvom det i øjeblikket hverken kan mærkes i husholdningernes økonomi eller aflæses i det globale CO2-regnskab får det betydning på længere sigt: Europas globale styrke findes i, at vi kan regulere produkters adgang til verdens største og mest attraktive marked - nemlig EU-markedet.
EU's standarder fungerer som ledestjerne for både multinationale virksomheder og regeringer verden over, så et grønnere EU vil have en afsmittende global effekt - alene på grund af markedskræfterne.
EU skal gå i front
Som tallene viser er der brug for globalt, grønt lederskab og det kan kun komme fra EU. Polariseringen i amerikansk politik betyder, at Joe Biden har svært ved at gennemføre demokraternes grønne politik, og Kina bygger til stadighed flere kulminer for at sikre egen kritisk infrastruktur og etablere sig som global supermagt.
Putins aggression har frarøvet Rusland enhver international tillid, selvom Rusland faktisk mødte op i Glasgow i 2021 med en ny, grønnere profil og store ambitioner med russisk atom- og vandkraft.
EU ankommer til topmødet i Egypten med ambitionen om at ændre den skuffende Glasgow-tekst om at 'nedfase' i stedet for 'udfase' kul i 2050, og Europa vil desuden presse på for at alle lande kommer i gang med de nationale klimaplaner, mens den økonomisk støtte til udlandenes grønne omstilling, som EU også fører an i, kommer op i gear.
EU arbejder mod mindre udledning
På sin egen side er EU - godt hjulpet på vej af den energipolitiske krise - i gang med at opgradere målsætningen om 55 procent reduktion i udledningerne i 2030, og med det europæiske kvotehandelssystem der over tid gør det dyrere at forurene i ryggen, vil EU også skubbe på for et globalt kvotehandelssystem under topmødet i Egypten.
Det er netop med en politik som kvotehandlen, at EU's såkaldte 'soft power', styrken og attraktionen ved verdens største markedsplads, kommer til sin ret.
Blandt verdens største udledere er både Kina og Indien i øjeblikket langt fra nul-udledning i 2050. USA er på en bedre kurs med Joe Biden ved roret, men polariseringen i landet gør energipolitikken skrøbelig, mens Rusland må betegnes som utilregnelig, så længe Putin har magten.
Derfor hviler løsningen på den globale klimakrise i høj grad på skuldrene af Europa.
Ingeniørforening: Hvis Danmark skal være frontløber i globalt kvantekapløb, skal der penge på bordet
MEP’ere for SF: Udnyt Danmarks EU-formandskab bedst muligt
