Ministre enige om europæisk klimatold: Det skal være slut med at underminere EU's klimaindsats

BRUXELLES: Det har ikke den store effekt på klimaet, når EU nedbringer sin egen CO2-udledning, hvis produktionen i stedet bare flytter til lande, der har lavere klimamæssige standarder.

Det problem vil EU-landene gøre op med ved at indføre en klimatold.

EU-Kommissionen fremlagde tiltaget i sommer, og tirsdag vendte EU's finansministre tomlen i vejret, da de mødtes i Bruxelles.

Udflytning af CO2-intensiv produktion skal ikke "underminere EU’s klimaindsatser" i fremtiden, fastslår ministrene, og det betyder, at importører af varer til EU skal købe certifikater svarende til de faktiske CO2-udledninger, som er indlejret i varen.

Det drejer sig om varer som jern, stål, aluminium, cement, gødning og elektricitet.

Tiltaget er et centralt element i EU’s "Fit for 55"-pakke, der går ud på, at CO2-udledningerne i EU skal være reduceret med mindst 55 procent i 2030, og at Unionen skal være helt klimaneutral i 2050.

Klimatolden skal efter planen sikre, at EU-landenes klimatiltag får effekt på global plan, og at europæiske virksomheder med tiden får glæde af en mere fair konkurrence.

"Det her er et kæmpe skridt mod at reducere CO2-emissionerne. Vi bliver det første kontinent, der vedtager den slags mekanisme. Det er en stor europæisk sejr," lød det fra Frankrigs finansminister, Bruno Le Maire, på ministermødet i Bruxelles.

Wammen: Mekanismen kan være et vigtigt værktøj

På ministermødet deltog den danske finansminister, Nicolai Wammen (S), også, og han fortalte, at klimatolden kan være et vigtigt tiltag i forhold til at undgå nogle af de negative bivirkninger, der kan være ved grøn omstilling.

"Vi er nødt til at sikre os, at den grønne omstilling ikke resulterer i, at jobs og CO2-emissioner bare flyttes ud af Europa. Den foreslåede mekanisme kan være et vigtigt værktøj til at undgå det ved at skabe mere lige vilkår, og det kan give resten af verden incitament til også at reducere deres emissioner," lød det fra den danske finansminister.

Derudover forsøgte han også at berolige erhvervslivet ved at fokusere på, at de administrative omkostninger ved tiltaget helst ikke må blive for voldsomme.

"Vi skal sikre os, at mekanismen rent teknisk vil fungere uden at lægge for mange byrder på virksomhederne. Jeg tror dog på, at kompromiset, der er blevet præsenteret i dag, er fornuftigt," sagde han.

For at reducere den administrative byrde besluttede Rådet at ændre Kommissionens oprindelige forslag ved at fastlægge en bagatelgrænse på varer, hvorunder klimatolden ikke er gældende. Denne grænse er sat til 150 euro.

Opbakning fra erhvervslivet

Fra erhvervsorganisationen DI var der kritiske røster, da EU-Kommissionen i sommer første gang fremlagde idéen om en klimatold. Især frygten for en eventuel handelskrig, blev der råbt op om, i tilfælde af at andre lande skulle vælge at modsvare ved at lægge straftold på europæiske produkter.

Men Ministerrådet understreger, at det hele vil foregå i harmoni med internationale handelsregler.

"Det er altafgørende at sikre, at forslaget er i fuldstændig overensstemmelse med WTO’s (Verdenshandelsorganisationen, red.) regler. Vi skal fortsætte med at deltage i en åben dialog med vores handelspartnere verden over," lød det ligeledes fra Nicolai Wammen.

Blandt andet af den grund kalder Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef i DI, nu EU-tiltaget for fornuftig.

"Det er både rigtigt og nødvendigt at kigge på, hvordan man ligestiller europæiske virksomheder, der er del af en ambitiøs klimapolitik, med de virksomheder, der er uden for EU. Det er i bund og grund fornuftigt," siger hun.

Også fagforeningen Dansk Metal ser positivt på aftalen.

"Det er principielt fornuftigt at sætte en pris på CO2," siger EU-chef i Dansk Metal, Johan Moesgaard Andersen, og fortsætter:

"Det kan være med til at presse tredjelandene uden for EU til at gå en grønnere vej, og det kan skabe en mere fair konkurrence globalt. Kan vi undgå handelskonflikter og overholde WTO's regler, tror vi i Dansk Metal på, at det vil blive en fordel."

Lang indfasning

Rådet mangler stadig at lægge sig fast på de endelige detaljer, før processen kan fortsætte.

Når disse detaljer er på plads, skal Europa-Parlamentet beslutte, hvilken position det vil indtage, og så skal Rådet forhandle med Parlamentet.

Efter planen skal perioden mellem 2023 og 2025 fungere som en transitionsperiode, og herefter vil Kommissionen lave en stor evaluering. Først efter 2036 er klimatolden fuldt indfaset.

At der er lagt op til en glidende indfasning, glæder DI.

"Implementeringsfasen er rimelig. Erhvervslivet skal have tid til at indstille sig på de nye rammer," siger Anne Højer Simonsen fra DI.

pin@altinget.dk