Ministerium udbetaler tilbageholdte millioner til Nye Borgerlige

I flere måneder har Indenrigsministeriet tilbageholdt Nye Borgerliges partistøtte for 2024, da partiet havde rod i sit regnskab for 2022. 

Men det er der nu kommet styr på. Og derfor udbetaler ministeriet 4,8 millioner kroner til Nye Borgerlige, der skal dække partiets politiske arbejde i 2024. 

Det fremgår af et brev fra Indenrigsministeriet til Nye Borgerlige.

"Indenrigs- og Sundhedsministeriet har konstateret, at partiets regnskab for 2022 indeholder de oplysninger, der kræves efter partiregnskabslovens § 3 og § 4, stk. 2 og 3," lyder det i brevet. 

Partiet opfylder derfor nu de krav til tilskud, der er i partistøtteloven, skriver Indenrigsministeriet. 

{{toplink}}

Fire forbehold manglede afklaring 

Nye Borgerlige søgte oprindeligt om partistøtte for 2024 i starten af februar. Her fik partiet at vide af Indenrigsministeriet, at en række forhold skulle afklares, før støtten kunne blive udbetalt. 

Det drejede sig blandt andet om, at partiet manglede en revisorerklæring på, at man havde brugt partistøtten for 2023 på politisk arbejde. Derudover blev Nye Borgerlige også bedt om at afklare, hvad et økonomisk bidrag på 55.000 kroner fra Region Midtjylland dækkede over. 

Siden da har ledelsen i partiet ændret sig, da Martin Henriksen blev valgt som ny formand på et årsmøde i april, og der samtidig blev valgt en ny hovedbestyrelse. De har siden da arbejdet på at få partiregnskabet i orden, oplyser Martin Henriksen til Altinget. 

{{toplink}}

Når Nye Borgerlige nu får udbetalt de 4,8 millioner kroner til politisk arbejde i 2024, vil partiet være væsentligt bedre rustet til at gå ud og samle vælgererklæringer, mener formanden. 

"Vi skal have et opgør med den formynderiske socialdemokratiske velfærdsstat. Og når vi ruller det ud sammen med vores konservative værdipolitik og en omfattende udvisnings-, og hjemsendelsespolitik, så vil danskerne se at den kombination finder de ikke hos andre partier," skriver Martin Henriksen til Altinget. 

"Et helt usædvanligt” forløb 

Da partiet i starten af året havde rod i regnskaberne, lød det fra sider, at det er en "højst usædvanlig situation", at et parti har problemer med udbetaling af partistøtte. 

"Det er meget uforståeligt, for det er en livsnerve og helt afgørende midler for partiet," udtalte Roger Buch, der er centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, til Altinget i marts. 

Da sagen om regnskabsrod kom frem i marts, stod Nye Borgerlige ved en skillevej og kæmpede for overlevelse. I januar meddelte medstifter af partiet Pernille Vermund nemlig, at hun stoppede som formand og indstillede til, at hele partiet skulle opløses. 

Siden har hele folketingsgruppen forladt partiet. Og det samme har Frederik Meyer Johannesen, der er tidligere organisatorisk formand, og som også fungerede som formand for partiet i en periode, efter Pernille Vermund havde nedlagt folketingsgruppen. 

På partiets ekstraordinære landsmøde i april besluttede medlemmerne dog at gå imod Pernille Vermunds ønske. Her blev det besluttet, at Nye Borgerlige skal fortsætte som politisk parti med Martin Henriksen i front.

{{toplink}}

mariemm@altinget.dk, katrine@altinget.dk