Lækkede dokumenter viser detaljer om nye typer universitetsuddannelser

Hvordan lyder en etårig kandidatuddannelse på fuld tid, der bliver efterfulgt af ni måneders lønnet praktik uden undervisning, vejledning eller opgaveskrivning?

Eller en kandidat bestående af et etårigt fuldtidsstudie, der bliver efterfulgt af et års fuldtidsbeskæftigelse - alt sammen lønnet af arbejdsgiveren?

Det er bare et par af de nye modeller for kandidatuddannelser, regeringens kandidatudvalg skal diskutere som et led i en kommende reform af kandidatuddannelser, der blev aftalt med Folketingets partier i sommer.

De foreslåede modeller er beskrevet i tre korte bilag. Et vedrører nye korte kandidatuddannelser, et vedrører modeller for en ny fleksibel erhvervskandidatordning og et vedrører modeller for en ”erhvervsrettet kandidatuddannelse med virksomhedsforløb.”

Modellerne er beskrevet i bilag, som er udleveret til udvalget, og som Altinget er kommet i besiddelse af.

Du kan se alle modellerne beskrevet her:

{{toplink}}

Forsker kritisk overfor modeller

Uddannelsesforsker og lektor på RUC Laura Louise Sarauw har set bilagene. Hun hæfter sig ved, at der bliver indbygget mere fleksibilitet i de nye korte kandidatuddannelser. Særligt erhvervskandidatordningen skal være mere fleksibel.

Der skal være “relativt frie rammer til, at universiteter, studerende og arbejdsgivere i fællesskab kan udvikle ordningen, så den er attraktiv,” står der i dokumentet - men det er ikke nødvendigvis udelukkende en god ting, forklarer Laura Louise Sarauw:

"Du har kun en uddannelsesvarighed på 75 ECTS, hvor det ser ud til, at der skal være mere fleksibilitet og valgfrihed. Derfor kan du lynhurtigt ende i et uddannelseslandskab, hvor der er meget fragmentering. Jo mere valgfrihed de studerende får, jo mindre dybde får de," siger hun.

Pointen er, at med meget valgfrihed til de studerende kan det være svært at indbygge forløb i uddannelsen, der giver den studerende dybere og dybere viden, som uddannelsen skrider frem.

Mikkel Haarder, underdirektør for kompetencer og viden Dansk Industri har også læst bilagene, Altinget er i besiddelse af.

Han glæder sig over, at udvalget tænker ud af boksen og ser ud til at tænke fleksibilitet først:

"Det lyder som om, der er ved at blive bygget en masse fleksibilitet ind i de her modeller. Det er der brug for, hvis vi skal nå de mål, der er sat," siger han.

Altinget har forelagt al kritik i artiklen for Uddannelses- og Forskningsministeriet. Departementschef Hanne Meldgaard siger i en skriftlig kommentar:

"Udvalget er godt i gang med opgaverne i kommissoriet, og arbejdet bevæger sig planmæssigt fremad. Det gælder også arbejdet med de tre uddannelsestyper. Af hensyn til fortroligheden i udvalget er det dog ikke et arbejde, jeg som formand kan gå nærmere ind i på nuværende tidspunkt."

Hun henviser derudover til, at der vil komme en offentlig høring af udvalgets arbejde senere på året.

"Det bliver lige kreativt nok"

Både Laura Louise Sarauw og Mikkel Haarder hæfter sig på hver sin måde ved modeller, hvor den studerende er fuldtidsstuderende eller fuldtidsarbejdende i op til et år ad gangen.

En af modellerne, der er beskrevet i bilagene, indebærer, at den studerende starter med et almindeligt fuldtidsstudieår, hvorefter der er en større skriftlig opgave over sommeren. Herefter er det et år med lønnet praktik uden tilknytning til universitetet. Her er ansvaret for den studerende for uklart, mener Laura Louise Sarauw:

"Faren ved de her modeller, hvor studerende ikke tilknyttet universitetet det sidste år, er: Hvad universitetets rolle? Hvad bidrager det med? Udover at den studerende strækker sin uddannelse i længere tid?" siger hun.

Mikkel Haarder fra Dansk Industri er kritisk overfor en model for en ny erhvervskandidatordning, hvor den studerende får løn fra en virksomhed under hele kandidaten, men starter med at studere på fuld tid i et år. Det er for uattraktivt for virksomhederne at hyre en erhvervskandidat som de betaler løn til et helt år, før de ser vedkommende i virksomheden, siger han:

"Ros for at tænke ud af boksen - men det bliver også lige kreativt nok. En erhvervskandidat, hvor man får løn og ikke SU, men starter med et års fuldtidsstudie, derefter et års arbejde er ikke realistisk," siger han.

Virksomhederne skal på banen

Laura Louise Sarauw mener, at virksomhederne får en afgørende rolle for at garantere praktikpladser i nogle af de foreslåede modeller, hvor uddannelsen afsluttes med et langt praktik- eller erhvervskandidatforløb.

Modellerne lægger nemlig op til, at hvis den studerende ikke får en praktikplads, så afsluttes vedkommendes uddannelse blot. Den tæller derefter blot som en af de nye korte kandidatuddannelser af et år og tre måneders varighed:

"Hvem skal garantere de her praktikpladser eller virksomhedsforløb? Det er meget vigtigt, at virksomhederne kommer på banen her. Det vil have en stærk social slagside, hvis de studerende står helt alene her og selv skal skabe netværk og kontakter," siger hun.

Rammerne om reformen

Laura Louise Sarauw undrer sig også over målet med ændringerne, når hun læser bilagene.

"Det er som om, man fra politisk side siger, at forandring er godt - kortere uddannelser er godt og øget arbejdsudbud er godt. Men ikke umiddelbart mere end det. Vi har ikke noget at måle reformens succes eller fiasko op imod, fordi vi ikke ved, hvad målet er," siger Laura Louise Sarauw.

Tine Wirenfeldt Jensen, der er ph.d. i læring og uddannelse, arbejder som rådgiver med uddannelsesudvikling, vejledning og prøver på uddannelsesinstitutioner.

Hun har også læst bilagene og bemærker, modellerne er skabt i en ganske særlig ramme. Udvalget skal nemlig tage en hel række hensyn, som er beskrevet i kommissoriet:

{{toplink}}

"Man kan komme til at overse kommissoriets betydning, fordi det, udvalget skal stå på mål for, er resultatet af reformen. Udvalget er jo sat til at løse alle de problemer, der ikke er gennemskuet fra start af. Det er vigtigt at huske, at resultatet af reformen må bedømmes på baggrund af kommissoriets rammer," siger Tine Wirenfeldt Jensen.

Hun pointerer også, at det trods de svære rammer fra kommissoriet, ville være svært for universiteterne at lade være med at gå ind i arbejdet:

"Derudover har man fra politisk hold skabt nogle rammer, hvor det reelt er umuligt at sige fra. Der er ikke nogen, der kan forsvare overfor deres bagland ikke at gå ind i arbejdet i det her udvalg," siger Tine Wirenfeldt Jensen.

Et nyt speciale

Hun hæfter sig derudover ved, at specialets ser ud til at få en anden og meget mindre betydningsfuld rolle i fremtidens uddannelser:

"Vi er ved at udvande begrebet speciale til det meningsløse. Vi kan ikke få det på begge måder. Enten betyder det bare "rapport" eller "opgave". Eller også betyder det noget andet,” siger hun.

I dag svarer et typisk speciale til 30 ECTS-point, den fælleseuropæiske måleenhed for uddannelsesmeritter. I alle tre af de nye typer kandidatuddannelser, som kandidatudvalget skal behandle er specialet nedjusteret til at svare til 15 ECTS-point.

"Vi har en god tradition for at danske specialer har høj kvalitet, og at studerende arbejder enormt selvstændigt med det, og oparbejder nogle kompetencer de kan tage med i hele deres arbejdsliv. Husk på, at et speciales værdi ikke nødvendigvis ligger i emnet, men i de værktøjer og processer, den studerende stifter bekendtskab med undervejs," siger Tine Wirenfeldt Jensen.

{{toplink}}

chris@altinget.dk