Konservative vil stoppe udhuling af tobakslovgivning med nyt beslutningsforslag
Konservative har fremsat forslag om at forbyde alle nye tobaks- og nikotinprodukter. Forslaget får opbakning og stor ros fra Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen.
Konservative presser regeringen på forebyggelsesdagsordenen og foreslår et forbud mod nye tobaks- og nikotinprodukter i Danmark.
Forslaget skal stoppe tobaksproducenternes underminering af lovgivningen, siger sundhedsordfører Per Larsen (K):
"Vi ser en kreativitet uden lige og mage hos industrien, så det er for at komme på forkant i forhold til produkter med skadelige stoffer," siger han.