IDA om reduktion af erhvervsstøtte: Særligt samfundsnyttige områder skal undtages
Besparelser på erhvervsstøtten skal finansiere et løft af forskning i grøn omstilling. Så længe erhvervsstøtten reduceres på en kløgtig måde, kan det give mening, men helt vitale samfundsnyttige områder bør friholdes, skriver Per Diget.
Regeringen har netop nedsat en ekspertgruppe, som skal pege på en årlig besparelse på mindst 3,5 milliarder kroner ud af en samlet erhvervsstøtte på 42 milliarder kroner.
Besparelserne skal finansiere et løft på mindst 1,8 milliarder kroner årligt til investeringer i forskning og grøn omstilling, og sikre at det nuværende, midlertidigt forhøjede fradrag for virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling på 130 procent gøres permanent.
Det kan lyde af mange penge, men omvendt er det fornuftigt og ambitiøst at finde midler til at forbedre virksomhedernes incitamenter til blandt andet forskning og udvikling og en styrket grøn omstilling.
Forskning og udvikling er essentielt for fortsat at kunne opnå vækst og forbedrede levevilkår for verdens befolkning, fordi man finder nye løsninger på små og store udfordringer.
Det er med til at lægge fundamentet for innovation, gode danske arbejdspladser og forbedrede levevilkår. Det er senest dokumenteret i en analyse lavet af Kraka Advisory fra januar 2022.
Erhvervsstøtte understøtter ny vækst
Analysen viser, at et løft i FoU-investeringernes andel af BNP på 10 procent – fra eksempelvis 3 til 3,3 procent af BNP – i et gennemsnitligt land er forbundet med en forøgelse af indkomsten per person på cirka 10 procent, en forventet øget levetid på cirka et halvt år og i omegnen af en times mere fritid om ugen per beskæftiget.
En tidligere offentliggjort IDA-analyse fra 2020 viser samtidig en estimeret dansk marginaleffekt på privat forskningsaktivitet på 0,9 kroner for hver krone den offentlige forskningsaktivitet stiger. Den største marginaleffekt findes på indirekte støtte gennem skatteincitamenter, hvor en krone i offentlig støtte estimeres til at øge den private forskningsaktivitet i omegnen af fem kroner.
En reduktion af erhvervsstøtten på 3,5 milliarder kroner årligt bør derfor ikke tages inden for de områder, hvor det giver stor samfundsnytte.
Det vil være erhvervsstøtte, som understøtter ny vækst og øget eksport samt nye arbejdspladser. Eller erhvervsstøtte som imødekommer de negative effekter af markedsfejl inden for nogle af de store samfundsudfordringer. Sidstnævnte er klimaudfordringerne et eksempel på, hvor markedskræfterne ikke kan løse udfordringerne hurtigt nok på egen hånd.
Set i det lys bør der derfor ikke reduceres i erhvervsstøtten inden for hovedkategorierne "Innovation og iværksættere" samt "Grøn omstilling."
At skære i ordningerne "Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram", "Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter" samt "Strategisk og udfordringsdrevet forskning" vil heller ikke give mening.
En reduktion af erhvervsstøtten inden for disse hovedkategorier, vil svare til at save den gren over, som vores eksport og dermed velfærd bygger på – nemlig danske produktionsarbejdspladser.
{{toplink}}
Bestseller: EU-forslag om virksomhedsansvar er en rose med adskillige torne
DI: Lad os få et varigt kursskifte for kommunernes samarbejde med virksomhederne
