HK Handel: Kassearbejdere kaldes idioter og spyttes på. Det skal vi ikke udsætte 13-årige for

Der er mange tandhjul at skrue på, hvis man ønsker at køre fritidsjobmaskineriet mere gnidningsfrit. Men at sænke beskyttelsesniveauet for de yngste arbejdstagere bør ikke være en af dem, skriver Mette Høgh.

Som 13-årig går man enten i 6. eller 7. klasse. Man er som regel ikke konfirmeret endnu, man er stadig for ung til at købe alkohol, og man er hverken gammel nok til at køre knallert eller bil. Med andre ord er man stadig et barn, og sådan bliver den 13-årige også betragtet juridisk set.

Derfor giver det mig også dybe bekymringsrynker i panden, når beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i lørdagens Politiken fortæller, at en af de bærende søjler i regeringens kommende ungeudspil bliver at rydde op i de "strikse" og "overbeskyttende" arbejdsmiljøregler, som gælder netop de mange unge mellem 13-15 år, der har et fritidsjob.

I stedet vil man i langt højere grad slippe børn og unge fri på arbejdsmarkedet.

Gavnlige fritidsjob

Tanken bag er sådan set sympatisk nok. Målet med denne regeloprydning er at bane vejen for, at flere børn og unge tager et fritidsjob.

For det er nemlig både sundt og enormt lærerigt for børn og unge, når de har en lille tjans i deres fritid. Det giver selvtillid at tjene sine egne penge, og det er sundt at være en del af fællesskabet på arbejdspladsen.

{{toplink}}

Det er altså ikke svært at være enig med beskæftigelsesministerens ønske om at få flere unge ud på arbejdsmarkedet.

Alligevel bekymrer det mig, at regeringen nu taler om at skrotte arbejdsmiljøregler, som er til for at beskytte vores børn, når de træder deres første usikre skridt ud i et langt arbejdsliv.

Det er netop i den periode, hvor de er allermest sårbare, og derfor kræver de også ordentlig beskyttelse.

Hårdt psykisk arbejde

For eksempel stiller Ane Halsboe-Jørgensen sig undrende over for, at en 13-årig gerne må sætte bøger på hylderne, hvis de arbejder på et bibliotek. Men det er ikke tilladt for den 13-årige at sætte bøger på hylderne i en boghandel eller i et supermarked.

Det er desværre et fejlskud, som beskæftigelsesministeren laver, når hun sidestiller biblioteker med supermarkeder. For det er ikke det samme – blandt andet fordi kundekontakten ofte er langt mere krævende i landets butikker.

For selvom butiksarbejdet kan være en rigtig god måde for den unge at få noget erfaring på, så er det, uanset hvordan man vender og drejer det, også et arbejde, der kan belaste hårdt psykisk.

For eksempel viser en undersøgelse fra Team Arbejdsliv, at 80 procent af HK Handels butiksansatte medlemmer inden for et år har oplevet at blive talt nedsættende til af kunder.

Vi har set utallige eksempler på, hvordan butiksansatte er blevet truet med vold, er blevet kaldt hårde skældsord som "luder" og "Idiot" og sågar er blevet spyttet på af kunder.

Samtidig viser tal fra Arbejdstilsynet, at kasseassistenter ligger på en kedelig førsteplads, når det gælder oplevelsen af uønsket seksuel opmærksomhed.

Alt dette vil jeg meget nødigt udsætte et barn for. Det kræver meget mere ballast at håndtere den type af konfrontationer.

Oprethold beskyttelsesniveauet

Vi har i HK Handel selv været til et møde med ministeren om, hvordan flere børn og unge får et job i deres fritid. For selvfølgelig er der nogle regler man kan forenkle og skære væk.

{{toplink}}

Vi har blandt andet foreslået at gøre reglerne for de unges arbejdstid meget mere fleksible, så de skolepligtige unge fremover gerne må arbejde i op til fire sammenhængende timer på en skoledag. I hvert fald så længe den ugentlige arbejdstid fortsat ikke overstiger 12 timer.

For som reglerne er nu, må de unge nemlig kun arbejde to timer på en skoledag, og det er for ufleksibelt for både de unge og for arbejdsgiverne.

Samtidig mener vi i HK Handel, at tiden er løbet fra, at der skal gælde forskellige regler for, hvad man må arbejde med som en 16-årig, der går i 9.klasse, og en 15-årig, som er startet i gymnasiet. Står det til os, skal de to fremover have lov til at udføre de samme opgaver på deres fritidsjob.

Der er altså mange andre tandhjul at skrue på, hvis man ønsker at køre fritidsjobmaskineriet mere gnidningsfrit. Men at sænke beskyttelsesniveauet for de yngste arbejdstagere bør ikke være en af dem.

Forrige artikel Bestseller: Det udvandede due diligence-direktiv leverer for lidt og for langsomt Bestseller: Det udvandede due diligence-direktiv leverer for lidt og for langsomt Næste artikel Tekniq og S-kandidat: Vi skal skærpe EU's grønne industripolitik Tekniq og S-kandidat: Vi skal skærpe EU's grønne industripolitik
DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl, fik ifølge flere kilder tilbudt posten som ambassadør i Japan, men takkede nej. Dermed er regeringens plan om en politisk udpeget ambassadør slået fejl.