Her er 2030-panelets anbefalinger: Sådan kan Danmark forbedre sit arbejde med verdensmålene

Danmark lever langt hen ad vejen op til verdensmålene. Men der er også hængerpartier, viser en ny rapport fra Folketingets 2030-panel. Bliv klogere på anbefalingerne til, hvordan Danmarks indsats kan blive bedre inden for fem af de 17 verdensmål.

Selvom Danmark er både rigt og højtudviklet, så halter det på nogle områder med at imødekomme verdensmålene.

I en ny rapport kommer 2030-panelets redaktionsgruppe med en række anbefalinger til, hvordan regeringen kan rette kursen op, så Danmark lever op til FN's 2030-dagsorden og verdensmålene.

Få et overblik over de konkrete anbefalinger her.

Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse

Generelt lever Danmark op til verdensmålet om at sikre kvalitet og lige muligheder i uddannelsessystemet, men for at fremtidssikre kvaliteten anbefaler 2030-panelet:

  • Alle elever skal sikres lige muligheder for at uddanne sig uagtet socioøkonomisk baggrund, etnicitet og køn. Et tiltag er her at sikre, at uddannelsessystemet skaber balance i den praktiske og teoretiske del af undervisningen.
  • Der skal iværksættes et udregningsarbejde, som med afsæt i national og international erfaring skal komme med politiske tiltag, der kan sikre, at alle samfundsgrupper kan realisere deres potentiale i uddannelsessystemet.
  • Regeringen bør sikre, at indholdet i undervisningen tager højde for faglighed, men også trivsel og mental sundhed.
  • Uddannelse i verdensmål samt bæredygtighed skal være en national prioritet i uddannelsessystemet. Herunder skal der skabes de nødvendige støttestrukturer, som kan fremme uddannelsesinstitutionernes bidrag til bæredygtig fremgang.
  • Regeringen skal fortsat støtte de otte UBU-uddannelsespartnerskaber frem mod 2025. Her bør regeringen øremærke midler til kompetenceudvikling af undervisere i bæredygtighed i eget fag og tværfagligt, til forsøgs- og udviklingsarbejde, bæredygtig uddannelsesforskning og efteruddannelse.

Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene

I Danmark er der formel ligestilling, men der er stadig et stykke vej til reel ligestilling. Anbefalingerne i denne forbindelse lyder:

  • Kønsuligheden inden for de toneangivende og højtlønnede stillinger skal nedbrydes.
  • Der skal iværksættes konkrete tiltag, som kan nedbringe forekomsten af vold, seksuel chikane og seksualforbrydelser.
  • Gennem informationskampagner og incitamentsstrukturer skal kønsuligheden i uddannelsesvalg nedbringes. Kvinder skal repræsenteres mere inden for det teknologiske område, mens at mænd i højere grad skal anspores til relations- og omsorgsfagene.
  • Der bør foretages en af, hvilke konsekvenser ny lovgivning vil få for ligestillingen og mangfoldigheden i Danmark.

Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion

Ressourceforbruget i Danmark er for stort og langt fra 2030-målet. Derfor anbefaler 2030-panelet:

  • Der bør udarbejdes en national handlingsplan for et sæt politiske rammebetingelser, som kan gøre det overskueligt, attraktivt og nemt at have et ansvarligt forbrug og en ansvarlig produktion i alle sektorere.
  • Regeringen skal sikre et ansvarligt forbrug for private husholdninger samt den private og offentlige sektor. Det skal ske ved hjælp af viden, data, rammevilkår og vejledninger.
  • Regeringen bør styrke genanvendelse og recirkulering gennem eksempelvis standardisering af affalds- og materialestrømme.
  • Regeringen bør sikre et overblik over, hvad den samlede ressourcebelastning er ved dansk produktion og forbrug i ind- og udland.
  • Regeringen skal forpligte og hjælpe offentlige indkøbere til at samtænke samfundshensyn med indkøb af varer og ydelser, der er i udbud.

Verdensmål 14: Livet i havet

I forbindelse med sikringen af livet i havet har Danmark en række udfordringer: udledning af kemikalier og næringsstoffer, ringe beskyttelse af marine områder samt manglende viden om vindmølleparkers miljøpåvirkning. I den forbindelse anbefaler 2030-panelet:

  • Der skal etableres flere beskyttede marine områder, som lever op til Biodiversitetskonventionen.
  • Regeringen bør iværksætte initiativer, som styrker målsætningen om at imødekomme EU’s Vandrammedirektiv. Blandt andet skal der iværksættes konkrete tiltag, der minimerer udledningen af kvælstof til havet.   
  • Regeringen bør iværksætte naturgenopretning i det kystnære havmiljø ved hjælp af etablering af stenrev samt plantning af ålegræs.
  • Der skal iværksættes initiativer, der reducerer udledning af forurenende stoffer til havet, herunder hormonlignende stoffer, pfas, tungmetaller og mikroplastik.
  • Der bør være øget gennemsigtighed omkring, hvor mange fangster i de danske farvande, der er MSC-certificeret.

Verdensmål 15: Livet på land

Biodiversiteten i Danmark er presset, hvorfor 2030-panelet anbefaler følgende:

  • Regeringen skal udvikle en biodiversitetestsrategi, der romfatter naturen i havet, i det åbne land samt i byerne. Denne strategi skal leve op til Biodiversitetskonventionen.
  • Regeringen skal forbedre naturtilstanden ved at udlægge flere og større arealer til naturområder. Blandt andet skal der sikres 75.000 hektar uberørt skov i Danmark.

Læs hele rapporten med anbefalinger fra 2030-panelet her.

{{toplink}}

Forrige artikel Her er de tre ordninger, der skal sikre mere udenlandsk arbejdskraft - og de spørgsmål, regeringen ikke vil svare på Her er de tre ordninger, der skal sikre mere udenlandsk arbejdskraft - og de spørgsmål, regeringen ikke vil svare på Næste artikel Finanslovsudspil forventes i slutningen af februar Finanslovsudspil forventes i slutningen af februar
DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl, fik ifølge flere kilder tilbudt posten som ambassadør i Japan, men takkede nej. Dermed er regeringens plan om en politisk udpeget ambassadør slået fejl.