DI: Regeringen vil forenkle regler i kommunerne. Gør det samme med skattesystemet

Kompleksitet og uklare regler er den væsentligste barriere for den nødvendige digitalisering af skattereglerne. Simplificeringer kan frigøre tusinder af kompetente skattemedarbejdere til at intensivere kontrollen med de selskaber og personer, som svindler på de hæderliges bekostning, skriver Jacob Bræstrup.

Forestil dig et frugttræ med så mange knopskydninger, at det er nærmest umuligt at finde og plukke frugterne. Et træ, der risikerer at kollapse under sig egen vægt. Det billede passer desværre alt for godt på vores skattesystem, som har fået lov at udvikle sig til en skov af sådanne træer.

Det er på høje tid at tynde ud i træerne og beskære andre for at skabe et enklere system til fordel for borgere, virksomheder og den offentlige sektor.

Administrationen af de mange skatteregler er én af de helt store tidsrøvere for danske virksomheder. Den direkte omkostning skal tælles i milliarder. Hertil kommer prisen for den retsusikkerhed, de uklare regler ofte medfører.

I styrelser og ministerier kræver de indviklede skatteregler tilsvarende tusindvis af højt kvalificerede offentlige skattemedarbejdere til at vejlede, efterprøve og kontrollere virksomhederne.

Uanset deres enorme indsats ender det alligevel med så mange klagesager, at virksomheder, der indbringer en skattesag for Skatteankestyrelsen, nu får den besked, at de først kan forvente en afgørelse om 48 måneder – det er fire år! Herefter kommer i nogle tilfælde yderligere år ved domstolene.

{{toplink}}

Digitalisering kræver simplificering
Tænk, hvis vi gennem simplificeringer kan frigøre nogle tusinde kompetente skattemedarbejdere til at intensivere kontrollen med de selskaber og personer, som svindler på de hæderliges bekostning.

Tænk, hvis for eksempel de skattemedarbejdere, der bruger tiden på at opkræve, kontrollere og vejlede om kaffeafgiften – som indbringer statskassen under 300 millioner kroner om året – i stedet havde bistået med kontrol af refusionen af udbytteskat. En skandale, som kostede Danmark over 12 milliarder kroner – eller mere end 40 års kaffeafgift.

Samtidig er kompleksitet og uklare regler den væsentligste barriere for den nødvendige digitalisering af skattereglerne. Det fik vi en smertefuld påmindelse om, da man forsøgte at digitalisere inddrivelsessystemet uden først at simplificere reglerne bag.

Virksomheder, der har digitaliseret deres arbejdsgange, fortæller samme historie: Ingen (succesfuld) digitalisering uden simplificering.

Kør samme test som i kommunerne
Dansk Industri har i samarbejde med vores knap 20.000 medlemsvirksomheder samlet over 60 konkrete forslag til simplificeringer af skattesystemet.

Selv om der mest er tale om en let trimning af nogle enkelte træer i skatteskoven, opfordrer vi alle folketingets partier til at kigge fordomsfrit på forslagene og til at prioritere simplificeringer, når der for eksempel skal forhandles finanslov.

Folketingets skatteudvalg har før haft succes med tværpolitiske arbejdsgrupper til at se på for eksempel sort arbejde eller iværksætteri. Måske bør skattesimplificeringer være næste fokusområde?

I forbindelse med KL’s topmøde lovede statsministeren, at regeringen vil ”forpligte sig til at foretage konkrete regelforenklinger, medmindre der er tungtvejende hensyn til, at en given regel eksisterer”.

Hun talte godt nok om det kommunale bureaukrati, men en opfordring her fra skal være, at skattesystemet bør underlægges samme test. Det er eneste vej til et skattesystem, der fungerer for borgere, virksomheder og det offentlige. Og det fortjener Danmark.

{{toplink}}

Forrige artikel Nikolaj Villumsen: Både klima og erhverv betaler, når højrefløjen løber fra EU-aftaler Nikolaj Villumsen: Både klima og erhverv betaler, når højrefløjen løber fra EU-aftaler Næste artikel Handicaporganisationer: Vi er langt bagud i opfyldelsen af verdensmålene på handicapområdet Handicaporganisationer: Vi er langt bagud i opfyldelsen af verdensmålene på handicapområdet
DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl, fik ifølge flere kilder tilbudt posten som ambassadør i Japan, men takkede nej. Dermed er regeringens plan om en politisk udpeget ambassadør slået fejl.