Dansk Erhverv: Hummelgaard og co. er nødt til at åbne for mere udenlandsk arbejdskraft

Erhvervslivet har længe forsøgt at fange beskæftigelsesministerens og regeringens interesse for virksomhedernes rekrutteringsudfordringer. Det ser ud til at være lykkedes, om end ambitionerne bør være større.  

Der er ingen tvivl om, at “Danmark kan mere”, som regeringen kalder det første af sine bebudede reformudspil. Og der er da heller ingen tvivl om, at regeringen burde kunne mere.

For selvom udspillet rummer fornuftige elementer, så er volumen af det arbejdsudbud, der lægges frem, langt fra tilstrækkeligt til at kunne trække arbejdsmarkedet på betryggende afstand af den overophedning, som flere økonomer vurderer, at arbejdsmarkedet har kurs mod lige nu.  

Et tydeligt advarselstegn er, at der inden for industri og service ikke tidligere er blevet registreret en tilsvarende høj andel af virksomheder, som er nødt til at nedjustere aktivitetsniveauet på grund af mangel på arbejdskraft.  

Dermed har de politiske beslutninger, som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og regeringen står over for lige nu, afgørende betydning for, om vi også har et arbejdsmarkedet med fuld beskæftigelse og lav ledighed om to år, når regeringsperioden løber ud. Der er meget på spil. 

A-kasser skal sanktionere bedre

Et vigtigt første skridt er, at tage et opgør med nogle af de fastlåste positioner, som lige nu trækker i den forkerte retning. Eksempelvis vil regeringens forslag om en højere dagpengesats og forhøjede ydelser til ledige, der sætter sig på skolebænken, forværre de balanceproblemer på arbejdsmarkedet, der lige nu er brug for politisk handlekraft til at finde løsninger på.

Det samme gælder holdningen til udenlandsk arbejdskraft. Der er ikke tale om ‘billig arbejdskraft’, sådan som visse desværre har for vane at omtale de udlændinge, der kommer til Danmark og ansættes på normale løn og ansættelsesforhold på danske virksomheder. De er en værdifuld og en nødvendig reserve, som bidrager til at fastholde i tusindvis af job, som alternativt ikke var blevet besat. 

Det er nye toner fra regeringen, at der er et rådighedsproblem blandt ledige, som vi er nødt til at få gjort noget ved. Og det er godt, at Peter Hummelgaard har sat sig i spidsen for at få gjort noget ved problemet, for også her kan der hentes en del arbejdskraft, hvis opgaven gribes rigtigt an. 

Med otte gange så mange jobparate dagpengeledige i forhold til jobparate kontanthjælpsledige, så peger pilen først og fremmest i retning af, at a-kasserne ikke løfter opgaven med at rådighedssanktionere ledige medlemmer særlig godt.

LÆS OGSÅ: EL: De borgerliges politiske projekt spørger stadig i Hummelgaards ministerium

Offentlig beskæftigelse skal rulles tilbage

Frem mod 2030 vil antallet under 60 år i arbejdsstyrken falde med 80.000 personer. Det er en demografisk modvind, som selv ikke en lavere dimittendsats kan rette op på. Derfor er flere initiativer målrettet arbejdsstyrken over 60 år et oplagt sted at finde en væsentlig del af løsningen på virksomhedernes udfordringer med mangel på arbejdskraft.

En af de bløde varianter blandt mulighederne for at fastholde flere over 60 år på arbejdsmarkedet er at afskaffe modregning af arbejdsindkomst i folkepensionen. Det kunne være et af de næste vigtige skridt, som kan bidrage til at genskabe en bedre balance på arbejdsmarkedet.

En del af problemet med den omfattende mangel på arbejdskraft, som vi ser lige nu, skyldes, at offentlige arbejdsgivere har rekrutteret på livet løs under coronakrisen, hvor mange private virksomheder af gode grunde har været nødt til at holde igen. Det er en helt urimelig situation, når private arbejdsgivere på den måde skal konkurrere med offentlige arbejdsgivere om de få ansøgere, der er til ledige stillinger.

Derfor er en oplagt del af løsningen på virksomhedernes mangeludfordringer også at få rullet den meget kraftige vækst, der har været i den offentlige beskæftigelse det seneste halvandet år, tilbage.

Meget afhænger af ambitiøs arbejdsudbudspolitik

Der er i det hele taget mange veje at gå, og det er afgørende med en bred vifte af tiltag, hvis det skal lykkes at genskabe en stabil balance på arbejdsmarkedet.

Dansk Erhverv har med foreløbigt 15 politikforslag forsøgt at inspirere regeringen til, hvordan der kan tilvejebringes et øget arbejdsudbud på 25.000, og vi bidrager naturligvis gerne med flere.

Det er vigtigt at huske, at det ikke kun erhvervslivets interesser, der er å spil, når det handler om at tilgodese virksomhedernes behov for arbejdskraft. Arbejdsudbudspolitik er i sidste ende et middel til at sikre en stabil økonomisk vækst, som blandt andet er en afgørende del af grundlaget for, at vi har råd til at gennemføre en grøn omstilling. Og den sikrer, at der også er masser af jobåbninger og gang i den ude på virksomhederne i resten af 2020’erne og gerne meget længere. 

debat@altinget.dk