Dansk Metal: Bedre vilkår for industrien skal være øverst på det nye Europa-Parlaments to do-liste

Af Jacob Ruben Hansen
EU-konsulent i Dansk Metal 

Hvis de sidste fem år har lært europæiske ledere noget, så er det, at Europa er blevet for afhængige af resten af verden.

Under Coronakrisen kunne vi ikke producere nok værnemidler. Da fragtskibet Ever Given satte sig på tværs i Suezkanalen, gav manglen på asiatiske mikrochips lang ventetid på mobiltelefoner og biler.

Ruslands invasion af Ukraine medførte skyhøje energipriser i Europa, og senest har Europa ikke kunnet levere den ammunition til Ukraine, som vi har lovet.

Derfor har vi brug for en stærk europæisk industri, så Europa står stærkere og mere selvstændigt i verden.

Det lever dansk industri til fulde op til. Her er stigninger i både produktionen og lønnen, ligesom virksomhedernes opråb om mangel på arbejdskraft vidner om optimisme.

Desværre er det ikke billedet i resten af Europa. Mens dansk industriproduktion bugner, sygner produktionen hen i resten af Europa.

Det er konklusionen, når man ser ud over Europakortet. De seneste tal viser, at selvom dansk industriproduktion er vokset med mere end 25 procent de seneste tre år, er den samlede industriproduktion i Europa faldet.

{{toplink}}

Godt med fokus på industriens behov

Det er lovende, at det nu ser ud til, at industri kommer højt på dagsordenen for de næste fem års Europa.

Den tidligere italienske premierminister, Enrico Letta, er blevet bedt om at udarbejde en rapport med en række anbefalinger til fremtiden for det europæiske indre marked.

Den er netop offentliggjort slår blandt andet fast, at EU skal intensivere sine bestræbelser om at udvikle en konkurrencedygtig industristrategi, hvis unionen vil modvirke de tiltag, der er taget af Kina og USA. 

Og konklusionen er klar: Europa har travlt med at udvikle sin egen industri, hvis kontinentets uafhængighed og sikkerhed skal sikres. Europa bør ikke villigt overlade sin rolle som produktionskontinent til andre.

Det kan godt være, at man fra årtusindskiftet så udflytning af industrien som en naturlig proces, der måske endda var gavnlig for Europa. Men nu må det stå klart, at det ikke længere er tilfældet.

Fokusér på andet end statsstøtte

Når det nye Europa-Parlament og den nye EU-Kommission samles efter valget den 9. juni, må europæisk industri stå øverst på deres to do-liste, og her får de danske politikere et særligt ansvar.

For grunden til, at væksten i dansk industriproduktion langt overstiger vores europæiske venners, er ikke protektionisme og statsstøtte til virksomhedernes bundlinje. 

Det skyldes derimod investeringer i forskning og udvikling, gode rammevilkår og handel med resten af verden. Det er de godt klar over i resten af Europa. En undersøgelse viser, at der ikke blev efterspurgt mere statsstøtte, men i stedet bedre rammevilkår for industrien.

Det nye Europa-Parlament bør lytte til de europæiske virksomheder og ikke kun fokusere på statsstøtte. Det bør skrue op for støtten til forskning og udvikling og sikre gode rammevilkår, så den grønne industris arbejdspladser ikke forsvinder i bureaukratiets kviksand, ligesom virksomheder kan få medarbejdere med de nødvendige kompetencer. 

EU skal gøre sig mere uafhængig af fremmede magter. Og det gør vi bedst ved at finde flere venner ude i verden gennem handelsaftaler.

For hvis alle Europas kritiske råstoffer til fremtidens grønne industri kommer fra Kina, står Europa dårligt den dag, Kina lukker for handlen. Derfor skal Europa handle meget mere med resten af verden, særligt i Sydamerika og Afrika. 

Sådan sikrer vi, at Europa ikke bliver for afhængig af enkelte lande, og at vi står stærkt og selvstændigt i fremtiden. 

{{toplink}}

debat@altinget.dk