DA og DM: De studerendes tilknytning til arbejdsmarkedet skal styrkes

Der er gang i hjulene, efterspørgslen efter arbejdskraft er rekordstor, og arbejdsløsheden er lav.

Vi har længe arbejdet på, hvordan vi kan få dimittender hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Nyuddannede kommer heldigvis hurtigere i job nu, men vi skal styrke båndene mellem de studerende og arbejdsmarkedet endnu mere.

Vi mener, at en løbende, bedre forbindelse mellem de studerende og virksomhederne vil gavne hele samfundet.

De studerende vil få en lettere overgang fra studieliv til arbejdsliv, virksomhederne vil få adgang til kompetent arbejdskraft, og så vil en bedre forbindelse automatisk betyde, at begge parter kommer til at forstå hinandens behov og forudsætninger bedre.

Tættere tilknytning til arbejdsmarkedet

Vi foreslår, at de studerendes tilknytning til arbejdsmarkedet styrkes gennem hele studietiden. Vi ved, at tilknytningen til arbejdsmarkedet øger sandsynligheden for, at de studerende kommer hurtigt i arbejde.

Mange nyuddannede får deres første job på en arbejdsplads, som de har en forudgående relation til fra eksempelvis gennem studiejob eller praktik.

Her har de tilegnet sig relevant erhvervserfaring og har fået en forståelse for, hvordan de kan omsætte deres akademiske faglighed til kompetencer, som arbejdsgiverne efterspørger. Netop derfor skal langt flere studerende i kontakt med arbejdsmarkedet hurtigere. Det kan for eksempel ske via specialesamarbejde, praktik i virksomheder og studiejob.

Der er allerede en god bevægelse i gang, hvor der eksempelvis på Aarhus Universitet blev lavet dobbelt så mange specialer i samarbejde med erhvervslivet og den offentlige sektor i 2021, hvis man sammenligner med 2018.

Det vil vi gerne samarbejde med uddannelsesstederne om at udbygge endnu mere.

De unge skal have en kvalitetsuddannelse, så de kan bringe ny viden ud på arbejdspladserne, men det skal samtidig gøres så attraktivt som muligt for de studerende at have kontakt med arbejdsmarkedet igennem hele deres studie.

Det er et ansvar, som flere skal løfte, hvis vi skal lykkedes med det. Universiteterne skal have et jobrettet fokus, men arbejdsgiverne har også et ansvar for at åbne virksomhederne for de studerende. Endelig skal de studerende selv være opsøgende og bevidste om tiden efter studiet og den værdi, som kontakten til erhvervslivet kan give for kommende jobmuligheder.

Behov for en styrket karrierevejledning

Studie- og karrierevejledningerne på universiteterne, de akademiske fagforeninger og a-kasser rådgiver de studerende på hver deres side af uddannelsen. Den fælles ambition er, at rådgivningen medvirker til, at de nyuddannede kommer hurtigt i arbejde.

For de unge er det vigtigt, at rådgivningen fra universiteter, fagforeninger og a-kasser er sammenhængende, og at budskaberne om det private og offentlige arbejdsmarked er enslydende.

Det kan hjælpe dem med tidligt at blive orienteret mod de mange jobmuligheder, der er, så de for eksempel ikke venter med at søge job til efter, at specialet er bestået.

Derfor er der behov for en styrket og sammenhængende studie- og karrierevejledning på tværs af uddannelsessektoren.

Vi foreslår, at Uddannelses- og Forskningsministeriet i samarbejde med universiteter, fagforeninger, a-kasser og arbejdsgivere indsamler viden om best practice og formulerer et koncept for, hvordan kandidatstuderende og nyuddannede kandidater bedst rådgives om karrieremuligheder.

Der er måske i dag gode eksempler på en karrierevejledning med fokus på bred og tidlig jobsøgning. Det er vigtigt at få de gode eksempler frem, så andre kan lære af dem, og flere unge dermed går direkte fra studie til job.

{{toplink}}

debat@altinget.dk