Arbejdsmarkedets parter håber at lande nye sexchikane-regler inden kvindernes kampdag
Mere end et år efter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) indkaldte parterne til trepartsforhandlinger om seksuel chikane, er der nu for alvor fremdrift i forhandlingerne. Parterne går efter at lave en aftale senest 8. marts på Kvindernes internationale kampdag, men der er fortsat uenighed om, hvor langt virksomhedernes ansvar skal række.
Forhandlingerne har været udsat på grund af offentlige overenskomster og generel travlhed i Beskæftigelsesministeriet under corona-krisen.
Men nu er arbejdsmarkedets parter ved at nærme sig en aftale om seksuel chikane, efter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i november 2020 - få måneder efter Sofie Linde genoplivede Metoo-debatten - indkaldte til trepartsforhandlinger om sagen. Meldingen fra flere kilder tæt på forhandlingerne er, at parterne forventer at lande en aftale senest den 8. marts på kvindernes internationale kampdag.
Blandt andet er der allerede nu enighed om mere forskning på området og et nyt kodeks for de omstridte fortrolighedsklausuler, som blandt andet Socialdemokratiet har været kritiseret for at benytte sig af.
Godtgørelsen til de ansatte, som bliver udsat for krænkelser, vil også blive sat op fra de nuværende 33.000 kr., forlyder det.
{{toplink}}
Uenighed om virksomhedernes ansvar
Men der er stadig hårde knaster på bordet, særligt hvad angår fagbevægelsens ønske om et såkaldt indirekte objektivt ansvar. Altså at en virksomhed skal hæfte for seksuel chikane mod en ansat, medmindre den kan bevise, at chikanen ikke kunne være undgået.
Ifølge arbejdsgiverne vil konsekvensen af det forslag være, at virksomhederne vil overvåge de ansatte med bl.a. video i frygt for at blive idømt bøder. De frygter også, at virksomhederne vil blive holdt ansvarlige, hvis personer, som kun opholder sig midlertidigt på arbejdspladsen - fx en chauffør - chikanerer de ansatte. Retssikkerheden vil blive sat over styr, lyder argumentet.
Omvendt er der set med lønmodtagerøjne brug for at skærpe virksomhedernes ansvar, ikke mindst i lyset af det seneste års eksempler på sexchikane, herunder blandt lavtlønnede i fx restaurationsbranchen. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) peger på, at op mod 77.000 danskere var udsat for chikane i 2018.
I forhandlingerne har lønmodtagersiden derfor også luftet idéen om en ny afskedigelsesgodtgørelse på op til 12 måneders løn, hvis en ansat føler sig tvunget til at sige sit job op på grund af en krænkelse. Igen et spørgsmål, der splitter de to parter.
Politisk pres for handling
Begge sider vil dog strække sig langt for at lande en aftale op til Kvindernes internationale kampdag.
Det politiske pres for handling er så stort, at hvis ikke de bliver enige, risikerer de at få ny lovgivning proppet ned i halsen fra Christiansborg. Torsdag blev parterne enige om de elementer, som ikke kræver ny lovgivning, og begge sider tror på en aftale, forlyder det.
Beskæftigelsesministeren - der også er ligestillingsminister - vil under alle omstændigheder få et stort plus i karakterbogen af statsminister Mette Frederiksen, hvis han sammen med parterne kan præsentere en ny aftale. Særligt fordi deres parti har været udsat for hård kritik under den anden bølge af Metoo.
{{toplink}}
Privat-Per spændte ben for populær fagboss. Nu ved ingen i 3F, hvem der kan løfte arven
Kampen om minkavlernes fremtid er reduceret til symbolpolitik
