Billeschou: Her er de reelle fakta om urørt skov

Af Anders Erik Billeschou
Tidligere vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen

Urørt skov er blevet en politisk slagmark; debatten har raset i flere år. Lad os se, om vi kan få den urørte skovs såkaldte velsignelser ned i øjenhøjde:

1) Der er ingen arter, der er afhængig af urørt skov. 

Jeg har spurgt Aarhus Universitet, og jeg har spurgt Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening et par gange om, hvilke arter de finder det nødvendigt at glæde med urørt skov. 

Det er der ingen af dem, der har kunnet svare på.

Men der er truede arter, der kan få glæde af mere urørt skov. Det drejer sig primært om de svampe og biller, der nedbryder døde træer. Ingen pattedyr, fugle eller sommerfugle, ingen karplanter og ingen padder eller krybdyr.

2) Og det er dyrt. 

Nutidsværdien af at indstille skovdriften på 20.000 hektar løvskov i statsskovene er beregnet til to milliarder kroner. 

Med det seneste forslag fra Det Konservative Folkeparti om udlæg af 50.000 hektar urørt skov bliver det jo mindst dobbelt så dyrt. 

Det lyder så fredsommeligt med et tocifret millionbeløb om året, men det er jo hvert eneste år i al fremtid, og så ser sagen anderledes alvorlig ud.

3) De gentagne oplysninger, vi får om hvor mange truede arter, der er knyttet til skov, fortæller ikke hvor mange af dem, der har brug for urørt skov, eller bare hvor mange af dem, der har glæde af mere urørt skov. 

Forskellen på almindelig skov og urørt skov er alene, at træerne får lov til at blive gamle og henfalde til naturlig nedbrydning. 

De arter, der har glæde af det, er de nedbrydere, der lever på stort dimensioneret dødtved; primært svampe og biller. 

Dem der lever på de små dimensioner, har ingen problemer. Der er døde grene og døde småtræer overalt i skovene.

4) Der er kun en halv snes truede biller, der lever på store døde og døende træer. 

De fleste biller foretrækker det åbne lands træruiner, fordi de kan lide sol på træstammerne. Det er der ikke meget af i den urørte skov.

Vi har næsten 4.000 billearter i Danmark

5) Der er en snes svampearter der foretrækker dødt ved i store størrelser. 

Vi har mere end 6.000 svampearter i Danmark. 

Det trusselsbillede, der tegnes i Den danske Rødliste, er voldsomt overdrevet.

20 af de 21 svampearter, der er kategoriseret som uddøde, er genfundet, og de svampe, der er kategoriseret som truede, er fundet på et meget stort antal lokaliteter. Så mange steder, at de fleste næppe er truede længere. 

6) Og så er de truede biller og svampe, der lever på stort dimensioneret dødtved, fundet på flere hundrede lokaliteter i vores almindelige skove.

7) Urørt skov er altså ikke nødvendig for at standse tilbagegangen i vores biodiversitet, men vil selvfølgelig være til glæde for mange arter. 

Hvis vi vil have mere af det samme, er urørt skov et glimrende redskab. 

Primært flere rådsvampe af den samme slags, som findes der i forvejen. 

Men samtidig mister vi de skovbilleder danskerne holder af. Men de bliver jo ikke spurgt. 

8) Og så er der jo tidsfaktoren. 

Det tager mindst et hundrede år eller to, før udlæg af urørt skov kan levere træruiner og døde træstammer på skovbunden. 

Bøgetræer bryder først sammen som 300-350 årige, og egetræer holder en del længere. 

Mere urørt skov har ingen værdi for vores pligt til at standse tabet af biodiversitet inden 2020. Der sker ikke noget på 5 år. Træer er alt, alt for langsomme.

9) Værdien af råstoffet træ er der tilsyneladende ingen interesse for længere. 

Det er ellers et universelt anvendeligt råstof, som danner grundlag for beskæftigelse i både skovbrug, træindustri og efterfølgende videreforædling. 

Men opfattelsen er åbenbart, at træ og træprodukter kan vi jo bare importere. At det kun er vores skove, der skal være urørte. Vi er allerede nettoimportør af træ. Vores selvforsyning er kun en tredjedel.

10) Træ er et meget miljøvenligt råstof. 

Træ produceres stort set uden hjælpemidler som gødning eller pesticider. Træ opbygges af CO2 og vand gennem fotosyntese, og CO2’en lagres først i træerne og senere i de træprodukter, som for eksempel huse, gulve, møbler med mere, der kommer ud af det. 

Ved afbrænding afleveres der ikke mere CO2 til atmosfæren, end der er brugt ved opbygningen. Win-win. 

I den urørte skov balancerer nedbrydning og opbygning. Der er ingen lagring af CO2, når skovdriften indstilles.

11) Urørt skov leverer lidt mere nitrat til grundvandet end skov i drift.

 
Jeg ved jo godt at universitetsbiologerne, der rådgiver regeringen, siger noget andet, men prøv nu at stille dem de rigtige spørgsmål: Hvilke arter er afhængige af urørt skov?

Og lad dem ikke slippe afsted med, at urørt skov er godt for biodiversiteten, sådan i mere generelle vendinger. Eller at det drejer sig om mange arter. 

Der skal navn på de enkelte arter, så det lader sig kontrollere. Jeg har lavet en liste over svampene og billerne, der findes i Skoven i 2015. Den er som nævnt, ikke ret lang.

Endelig glemmer man tilsyneladende, at driften af statsskovene allerede er omlagt med udstrakte hensyn til vore dyre- og planteliv; herunder efterlades der meget dødt ved og mange træer til død og naturligt henfald. Evighedstræer. 

Tag nu en tænkepause og få styr på det såkaldte problems reelle indhold og omfang.

debat@altinget.dk