”Utilfredsstillende” håndtering sår tvivl om gevinster af milliarddyre it-projekter

MANGELFULD: Der hersker omfattende usikkerhed om gevinster af statens milliarddyre it-projekter. Sådan lyder det fra Rigsrevisionen, der kalder ministeriernes håndtering ”utilfredsstillende”. 

Det står hen i det uvisse, hvor store forbedringer og besparelser statslige it-projekter for 1,7 milliarder kroner har ført med sig.

Det skyldes blandt andet, at ministerierne samlet set har baseret forventningerne på et ”utilstrækkeligt grundlag”. Og for en betydelig andel af de forventede gevinster gælder det, at der ikke er fulgt op på, om de er realiseret.

Det konkluderer Rigsrevisionen i en ny rapport.

Login