Tue Mantoni: ”I USA har man skabt teknologi-giganter. I Danmark har vi muligheden for at skabe bæredygtigheds-giganter”

Tue Mantoni deler sin karriere ind i tre faser.

I slutningen af 1990’erne tilbragte den danske erhvervsmand de første år af sin karriere hos de amerikanske investerings- og konsulentmastodonter Goldman Sachs og McKinsey.

Den næste del af Tue Mantonis karriere blev tilbragt som topchef. Først i spidsen for Storbritanniens største motorcykelvirksomhed Triumph Motorcycles og siden som boss for det danske erhvervsklenodie Bang & Olufsen.

Men selvom det er stort at være rådgiver i nogle af USA’s mest anerkendte selskaber, en voldsom opgave at lede over 2.000 medarbejdere og et kæmpe ansvar at være topchef for en børsnoteret virksomhed, så er det alligevel i den nuværende tredje fase af Tue Mantonis karriere, at den mest betydningsfulde rolle skal findes.

Det mener han i hvert fald selv.

”Rollen som bestyrelsesformand i Vækstfonden er den mest betydningsfulde rolle i min karriere. Her kan vi hjælpe med at skabe fundamentet for fremtidig vækst i Danmark, nye virksomheder, der kan vokse og skabe arbejdspladser, vækst, skattebetalinger og ny innovation, som vi kan blive kendt for. Det er et stort ansvar at blive spurgt, om man vil være formand for det,” siger Tue Mantoni.

Efter to år i bestyrelsen overtog han formandsposten i Vækstfonden i sommeren 2020.

Samfundsafkastet
Opgaven er – gennem fondens lån og investeringer – at anspore og påvirke porteføljevirksomhederne til at løse samfundets store udfordringer.

Her er to dagsordener altoverskyggende i øjeblikket for Tue Mantoni:

At skabe arbejdspladser og vækst ved at være til stede i hele i Danmark samt at accelerere den grønne omstilling.

”Vi kigger på hele Danmark, når vi investerer og yder lån. Sammenhængskraften i et land er vigtig, og derfor er det vigtigt, at vi spreder aktiviteterne ud i hele Danmark. Jeg er ikke så vild med København mod provinsen-diskussionen, for vi har nogle guldgruber, som ligger uden for København rundt om i landet,” siger han.

Vækstfonden har otte kontorer fordelt rundt i landet, og i 2020 har Vækstfonden hjulpet med finansiering til virksomheder i 97 ud af Danmarks 98 kommuner.

Ved udgangen af februar 2021 har Vækstfonden konkret ydet matchfinansiering til 724 virksomheder for mere end 2,4 milliarder kroner og stillet garantier for godt 6 milliarder kroner til mere end 580 virksomheder gennem fondens corona-hjælpepakker.

Det har udløst lån i bankerne for over 8,2 milliarder kroner.

Ifølge Tue Mantoni har Vækstfonden en forpligtelse til at være skabe gode afkast.

”For vi kan kun trække private investorer med os, hvis vi viser, at vi kan skabe fornuftige afkast,” siger han, men tilføjer så:

”Derudover er det allervigtigste vores samfundsafkast.”

Og formålet med at sprede investeringerne ud i hele landet handler om mere end blot at skabe et finansielt afkast.

”Når vi investerer, kigger vi på, hvilket afkast virksomheden på langsigt kan skabe i samfundet. Kan den være fyrtårn, som gør vi kan få nogle nye leverandører, kan den skabe nye arbejdspladser, eller kan den skabe noget innovation, som skaber nye klynger i området? Derfor tænker vi mere langsigtet,” siger Tue Mantoni.

Han fremhæver selv Vækstfondens investering i fynske Universal Robots som et eksempel på en investering, som har givet et stort samfundsafkast.

”Vi investerede i Universal Robots på et meget tidligt tidspunkt, og nu er virksomheden mange milliarder kroner værd. Udover at det er en god investering, så mener vi også, at det kan løfte et helt økosystem af virksomheder på Fyn, så der skabes andre investeringer. Så skabes der leverandører og samarbejdspartnere,” siger Tue Mantoni og fortsætter:

”Sådan tænker en finansiel investor ikke. De kigger isoleret på den konkrete investering, og så spiller det en mindre rolle, at der er skabt job og vækst i lokalsamfundet. En kapitalfond arbejder med nogle kortere frister for, hvornår pengene skal være tilbagebetalt. Vi arbejder med et mere langsigtet perspektiv.”

Vil skabe danske bæredygtighedsgiganter
Tue Mantoni vil desuden bruge coronakrisen som afsæt til accelerere den grønne omstilling og hele bæredygtighedsagendaen.

Det skal blandt andet ske gennem Danmarks Grønne Fremtidsfond, som blev etableret i september 2020. Fondens formål er at bidrage til en national og global grøn omstilling.

Til det formål har fonden fået et samlet kapitaltilsagn på 25 milliarder kroner, som er fordelt på fire statsejede fonde.

Heraf forvalter Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond sammen 10 milliarder kroner.

Tue Mantoni øjner et dansk eksporteventyr, når det kommer til bæredygtighedsagendaen.

”I USA har man skabt teknologigiganter. I Danmark har vi muligheden for at skabe bæredygtighedsgiganter. For at gøre det skal vi investere ekstremt bredt strukturelt i innovation og teknologi. Det er ekstremt fremsynet,” siger han.

Flere danske virksomheder har allerede vist vejen, men Tue Mantoni spår, at forretningsområdet kan vokse sig lige stort som internettet.

”Ren kommercielt og investeringsmæssigt er der også en gigantisk mulighed for Danmark. Vi har allerede set, hvilken værdi Ørsted, Copenhagen Infrastructure Partners og andre grønne virksomheder har skabt. Værdiskabelsesmæssigt kan det blive lige så stort som internettet,” siger han.

Vækstfonden har allerede investeret i flere virksomheder, der arbejder med den grønne omstilling, og bestyrelsesformanden ser et kæmpe potentiale i de selskaber.

”Der ligger helt sikkert et muligt eksporteventyr for danske virksomheder. Ligesom vi har en stor del af verdensmarkedet med bare tre virksomheder, når det kommer til høreapparater, og ligesom vi også sidder på en stor del af verdensmarkedet, når det kommer til havvind, så har flere af de iværksættervirksomheder, som vi arbejder samme med i Danmark, potentialet til at blive så store,” siger Tue Mantoni.

Fremtidens sociale skillelinje
Mens Vækstfonden arbejder aktivt på at investere i hele Danmark og sætte turbo på den grønne omstilling, funderer Tue Mantoni over, hvad den næste store samfundsdagsorden, som Vækstfonden skal adressere gennem fondens investeringer, bliver:

Diversitet.

”I naturlig forlængelse af bæredygtighedsagendaen ligger også diversitetsbegrebet, som bliver det næste store område, som vi kigger meget på. Jeg mener, at vi som langsigtet investor har en mulighed for at skubbe på den udvikling og spille den rolle,” siger Tue Mantoni.

Vi kender jo allerede debatten om krav til et bestemt antal kvinder i virksomhedernes bestyrelser. Hvad kan fremtidens krav til den brede personalesammensætning i virksomhederne være?

”Jeg siger ikke, at det her bliver et krav fra Vækstfonden, men man bør kigge på alderssammensætning. Coronakrisen har skabt en overførsel af rigdom fra den yngre til den ældre generation. Sidste år buldrede aktiemarkedet derudaf. Ejendomsmarkedet er steget, så hvis man har et hus eller sommerhus, er man blevet rigere. Hvem ejer de aktiver? Det gør de ældre,” siger Tue Mantoni.

Han peger på, at samfundet ikke må lukke øjnene for, at en forholdsvis stor gruppe af befolkningen sandsynligvis har øget deres formuer betragteligt under coronakrisen.

”Hvis du har haft en aktieportefølje, og du har et hus og et sommerhus, og du i øvrigt har haft et job, hvor du har fleksibilitet i forhold til, hvor du kunne arbejde, så ser det godt ud. Og hvis du så også har været heldig, at ingen i din familie er ramt af corona, og du også arbejder i den rigtige sektor, så har 2020 været et rigtigt godt år. Vi skal passe på, vi ikke får skabt en todeling i det danske samfund,” siger Tue Mantoni.

Han kigger med gru mod udviklingen i USA.

”Arbejdsløshedstallene eksploderer i USA, og det er de lavtbetalte med kort uddannelse og minoriteter, der mister jobbet. Jeg er bange for, at udviklingen i USA er en rigtig god indikator for resten af verden, fordi vi har set en meget stor skævvridning over de seneste 12 måneder,” siger den tidligere Bang & Olufsen-topchef.

Ifølge Danmarks Statistik faldt Danmarks BNP med 3,3 procent i 2020.

Og selvom faldet i dansk økonomi er mindre end de økonomiske konsekvenser for hele EU og USA, hvor BNP henholdsvis er faldet 6,4 og 3,5 procent i 2020, viser tallene, at året var det værste for dansk økonomi siden finanskrisen.

Før eller siden kommer der derfor en regning, som skal betales.

”Det giver os et ansvar for at aktivere alle dele af den danske befolkning på længere sigt. Der er en regning, som skal betales efter det her, og det er jo ikke dem på 70 år, der kommer til at betale den regning. De fleste af os kender folk, som er blevet færdige i uddannelsessystemet inden for det seneste år, og som føler sig syltede,” siger Tue Mantoni.

Han er ikke i tvivl om, hvordan den sociale ulighed på det danske arbejdsmarked vil blive målt fremover.

”I fremtiden vil den store sociale skillelinje i Danmark handle om, hvem der har et fleksibelt arbejde, og hvem der ikke har,” siger han og tilføjer:

”Der skal vi med vores rolle i samfundet være blandt dem, der starter den dialog. Det bliver en rigtig vigtig del af vores rolle i de næste fem år,” siger han.

”Det her er en af de helt store udfordringer”
Hvordan kan Vækstfonden præge landets virksomheder til at tage den problemstilling seriøst?

”Man kan starte med at sætte nogle mål, som porteføljevirksomhederne skal følge eller forklare. På længere sigt kan man så stille krav.”

Hvordan kunne et konkret mål eller krav til virksomheden lyde?

”Jeg har ikke løsningen på det endnu, for vi må jo ikke segmentere folk på alder til jobsamtalerne. Jeg må heller ikke spørge, om vedkommende har tænkt sig at få børn, og det skal man heller ikke gøre,” siger Tue Mantoni og fortsætter:

”Men nogle af de her ting skal afmystificeres og lægges frem på bordet. Diversitet handler om meget mere end mænd og kvinder. Det handler om inklusion. Vi skal kunne skabe et miljø, hvor man kan være den, man gerne vil være. Det skaber også de bedste resultater.”

Vækstfondens bestyrelsesformand er klar i spyttet.

”Som langsigtet investor kan vi gennem vores investeringer hjælpe med at løse de store udfordringer i samfundet. Og det her er en af de helt store udfordringer,” slutter han.

clh@altinget.dk