Regeringen anser grundlovsproblem med nye EU-regler om terror på nettet for løst. Andre er ikke så sikre

PARAGRAF 20: Flere partier vil have eksperter til at vurdere, om nye EU-regler er i karambolage med grundlovens uskrevne forbud mod indblanding fra fremmede magter.

BRUXELLES: Regeringen mener, at den har fundet en løsning på det grundlovsproblem, som nye regler om fjernelse af terrorrelateret indhold på nettet har været under mistanke for at skabe for Danmark.

Den nye EU-forordning, som faldt endelig på plads i december, forpligter de europæiske hostingtjenester til at fjerne indhold med opfordringer til terrorhandlinger, forherligelse af terror, hvervekampagner, bombemanualer eller andet terrorrelateret materiale på internettet inden for en time, også hvis henvendelsen kommer fra myndigheder i et andet EU-land.

Det er her, det såkaldte uskrevne grundlovsforbud kommer i spil. Det går på, at beføjelser, som danske myndigheder ellers har eneretten til at udøve på dansk jord, kan overlades til internationale myndigheder, som for eksempel EU. Men ikke til andre lande.

Login