Ny redaktør på Altinget: digital

OM PORTALEN: Kasper Kaasgaard er ny redaktør for Altingets portal om digital politik. Han erstatter Klaus Ulrik Mortensen, der får nyt stofområde i Altingets univers.

Fra og med september er journalist Kasper Kaasgaard ny redaktør på Altinget: digital.

Kasper er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i januar 2017 og er 26 år gammel. Han har været tilknyttet Altinget siden 2014, hvor han startede som journalistpraktikant.

Han kommer fra en stilling som vikarierende redaktør for Altinget: energi og klima og har tidligere bestyret en række af Altingets portaler i kortere perioder, herunder Altinget: by og bolig og Altinget: arbejdsmarked.

Afgående redaktør Klaus Ulrik Mortensen skal fremover være en del af Altingets satsning med en oprustet dækning af civilsamfundet.

Læs mere om det projekt her.

Altinget: digital vil fortsat udkomme tirsdag, onsdag og fredag med nyheder, debat, analyser og overblik om digitalisering, offentlig it og nye digitale tendenser.

Fang Kasper her:

Telefon: 27853746
Mail: kasper@altinget.dk
Twitter: @kasperkaasgaard
LinkedIn: Kasper Kaasgaard

Forrige artikel Pape: It-leverandør har strammet op efter læk Pape: It-leverandør har strammet op efter læk Næste artikel Hvad går det ud på? 5 ting du skal vide om Løhdes store plan Hvad går det ud på? 5 ting du skal vide om Løhdes store plan