Løhde til læger: Meld jer helt ind i sundhedsvæsenet

PLO: Hvis det nære sundhedsvæsen skal fungere, kræver det, at de alment praktiserende læger melder sig helt ind i sundhedsvæsenet, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V), der peger på alternativer. PLO-formand: Vi har meldt os ind. 

Hvis kommunerne ikke får lettere ved at trække på de alment praktiserende læger til de kommunale sundhedsopgaver i fremtiden, så må vi gå andre veje. Der er den skarpvinklede udlægning af essensen i et af de budskaber, som sundhedsminister Sophie Løhde (V) kom med til debat om det nære sundhedsvæsen på Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg, torsdag den 14. januar.

 ”Endelig bliver vi også nødt til at sige, at hvis ikke kommunerne får adgang til at trække på lægefaglige kompetencer, så stiller vi kommunerne på en umulig opgave,” sagde Sophie Løhde blandt andet i debatten, hvor blandt andet også PLO’s formand, Christian Freitag, og formanden for KL’s sundhedsudvalg, Thomas Adelskov (S), deltog.

 Sundhedsminister Sophie Løhde opstillede to muligheder for, hvordan kommunerne kan få øget lægelig assistance til sundhedsopgaverne. Her nævnte hun selv de praktiserende læger, hvor hun dog kom med en betingelse.

Login